Klokken er 02.59 torsdag nat, eller nærmere tidlig fredag morgen. Jeg har opgivet at sove og er stået op og sidder nu i stuen der dufter af soya fra resterne af min sushi, med sterinlysene tændt og ordner ting på computeren.
Jeg har været SÅ træt i dag, at da klokken ramte 18.00 var jeg officelt trukket i nattøjet og lå med kun lyset fra fjernsynet (og sterinlysene) tændt og kæmpede imod at falde i søvn.
Jeg har sat en del ting til salg hernede, efter at jeg har fået air con op, behøver jeg ikke at have mobile radiatorer mere eller fans (ventilationer) og da bilen skal sælges, har jeg også tømt den. Der ligger alt muligt af It mandens gejl i den. Bla. ligger der 2 forskellige slags startkabler, snekæder (jow jow dét bruger man også i Spanien) osv. osv.
En fyr ville komme og købe det mobile batteri med startkabler til. Det er egentlig mega smart, fordi man blot kan lade batteriet op og tage det med sig (det ligner en taske) og så behøver man ikke en modparts bil til at starte sin bil med. Hvis den ikke var så voldsom tung ville jeg gerne have haft den med hjem.
Anyway, nyprisen var noget i retningen af 60€, jeg solgte den til 40€. Den er måske fra 2013, men jeg ladet den helt op og tørret den af, fik taget nogle gode billeder og på 24 timer var den væk. Mødtes med gutten kl. 20.15 hvilket jo er normal tid hernede, men jeg var vitterlig SÅ smadret at jeg næsten stod og sov op af skiltet som jeg brugte som lænestolpe, mens jeg ventede på ham.
Fyren, en britter, havde kun 50€ og jeg havde ingen penge taget med, så vi forsøgte at få vekslet i bageriet som vi stod ude foran men nej, de skrappe damer ville ikke veksle, så det endte med at han købte noget og fik 40€ retur. Da han kom ud fra bageren, gav han mig en pose med en Chokolade Sinclair kage…….
Var dét ikke bare helt vildt sødt??!!
En vildt fremmed, som jeg ALDRIG kommer til at se igen, købte en kage til MIG (!) bare fordi. Jeg blev helt rørt og var usikker på om jeg fik sagt korrekt og ordentlig tak, så jeg skrev tak til ham på Facebook igen da jeg kom hjem, før jeg arkiverede vores korrespondance og salg.
Jeg ville aldrig selv have købt så kedelig udseende kage – men den smagte overraskende godt og røg ned inden jeg kom hjem (8 min. gåtur….)
Da jeg kom hjem, røg tøget af hvor jeg stod og natkjolen på igen og så lagde jeg mig på min sofa, og gjorde noget jeg yderst sjældent gør. Jeg vendte ryggen til fjernsynet, der som altid var på lydløs, og lagde mig bevist til at sove og HVOR SOV JEG GODT!!!!!
Jeg sov fra ca. 20.30 til 23.40 og jeg tror at de timer, er de timer jeg har sovet bedst hernede!!! Men så kunne der så heller ikke knibes mere søvn ud af mig og dérfor sidder jeg her. Bum. Gik ellers direkte ud og tissede af i mørke, og ind i sengen og lå frem til for ca. 30 minutter siden, hvor jeg besluttede mig for at det her var latterligt og så stod jeg op.
Jeg har stadig ikke været på toilet – min mave føles som om den er ved at sprænges men jeg kan ikke klemme så meget som en lille bitte gnallik af en pølle ud. Tænk at man kan savne at skide…….
I morgen har jeg en lang list med ting jeg skal have gjort – bla. skal jeg liiige et smut i Ikea igen (63 km) da jeg hjernedødt nok, kom til at tælle én af puderne med af 2 omgange, så jeg har købt en pude for meget – og 22€ er for mange penge for mig bare at smide ud, selv om jeg har overvejet det, bare for at slippe for at kører turen igen!!
Lørdag kommer der en gut og ser på bilen, har fået flere tilbud på den, bla. på 400€ men det er for lidt syntes jeg – håber ham her køber den men lad os se hvad der sker.
Har set en denim buksedragt til 49€, hvis jeg får bilen solgt, så tror jeg at jeg køber den……selv om jeg nok burde proppe pengene i banken, så har jeg den VILDESTE lyst til at bruge dem, så frem jeg altså får solgt. Sidder jo nærmest allerede her og sælger skindet før bjørnen er skudt. Idioti på #1 klasse!
Har tænkt en del på Troels Bonde. Han fortalte mig at han skulle til England og have lavet et vasektomi, altså klippet sædstrengen så han ikke kan lave børn mere. Mænd der får gjort det, har en tendens til at blive tykke inkl. min egen bror Norman. Jeg hepper på at han ikke fik det gjort alligevel (hvilket han nok har men stadig) også selv om han ikke vil donere en baby til mig. Men altså, han har været meget i mine tanker men af respekt for hans nye kæreste vil jeg ikke tage kontakt til ham. Jeg ved ikke hvordan jeg selv ville have det hvis min kæreste sad og skrev med et gammelt hul, men jeg ved jo hvordan piger plejer at have det med mig inkl. It-Mandens kæreste, så jeg holder mig på denne side af tastaturet.
Jeg har modtaget en masse billeder af Ella, jeg håber hun hygger sig på Mors men jeg glæder mig rigtig meget til at hente hende på onsdag, når jeg har været på Det Lyserøde Hospital. Jeg tror jeg bliver overslikket i hoved når jeg kommer – eller ikke tror, jeg VED jeg bliver overslikket, hun går total amok. Lille pus. Lille musling. Selv om jeg ved hun har det rigtig godt, så tænker jeg alligevel på, om hun inden i, altså helt inderst inde, føler sig forladt? Efterladt?
Det er simpelthen den VÆRSTE FØLELSE ever!! Jeg kan stadig med nemhed fremkalde den følelse jeg havde i kroppen, da mine møbler var tippet af på Gården og Far og Mor og de små kørte ned af alleen i den store blå lastbil og jeg stod alene tilbage og så bilen forsvinde til højre og ud af syne. ALDRIG i mit liv har jeg følt mig så fortabt. Og så efterladt. Og så alene. Og så forladt. Min største frygt og sort i livet ville være at fører den følelser over på et andet levende menneske eller væsen, hund eller vandrende pind. INGEN fortjener at føle sådan.
Jeg kan hører fuglene pippe udenfor, nu begynder det jo også snart at blive lyst. Skønt!
Jeg har fået bookninger i hele april hernede i Spanien, det er VIDUNDERLIGT og jeg TAKKER Hr. Gud for hjælpen. Min egen udlejningslejlighed i Danmark er også lejet ud i hele April, hvilket er mega tiltrængt, da jeg jo skal betale termin her i slutningen af måneden og jeg har ikke pengene…. har også fået en stor bookning i Juli og August i Danmark, betalingen sker via faktura og jeg har naturligvis sørget for at betalingen falder i JUNI, så jeg kan nå at få pengene til terminsdatoen i slut Juni.
– ulempen er så, at Juli og August bliver tørre økonomiske måneder, da jeg jo ikke får flere indtægter, da lejligheden ER udlejet og pengene ER brugt på termin – men sådan er det.
Jeg er desværre tankemæssigt ikke kommet længere med hvad jeg skal gøre ved mit lille firma – jeg vil det SÅ GERNE men jeg orker ikke at kæmpe videre alene. Og jeg kan ikke få dagpenge (som jeg indbetaler til i fucking dyre domme) så længe jeg har et cvr nummer, hvilket jo er dybt mærkeligt, for jeg er jo oprettet som selvstændig men kan ikke få lov til at beholde mit cvr nummer hvis jeg vil have dagpenge, som jeg selv har betalt ind til.
Pointen med at være på dagpenge er jo at komme i arbejde igen. Pointen med at få sygedagpenge er jo at få det godt igen og komme i arbejde igen, men åbenbart ikke i sit eget firma igen, for dét skal man lukke før man kan få hjælp – hjælpen som jeg selv har betalt til.
Jeg ville jo rigtig genre at jeg kunne få en pause og et pustetrum fra mit firma, måske få lidt sparring med nogen der faktisk ved noget om iværksætteri og så ha ro på økonomi siden mens jeg finder ud af hvad jeg skal med mit liv. Hvilket jeg desværre ikke kan hitte ud af sådan lige her og nu, men måske med hjælpe fra min Nye Behandler.
Og appropo behandler, så sagde Mor i dag da jeg talte kort med hende i telefonen at hun havde tænkt at “…..bla bla bla……fra nu af skal du til helt selv at bestemme over dit liv! Dét har vi tænkt på. Det tror jeg er godt for dig. Så bestemmer du selv hvad du vil og i hvilket tempo…….” Seriøst?? Dét lød som søøøød musik i mine øre og et øjeblik tænkte jeg med et kæmpe blussende håbets-bål i mit sind, på om Far og Mor mon endelig havde forstået mig? Måske deres tur sammen havde fået dem til at tænke på nogle af de ting jeg så meget har brug for? Feks. støtte til at blive selvstændig og fri?
Jeg var SÅ glad i mine øre da jeg hørte det, at jeg smilede over hele hoved mens jeg gik – lige indtil mor forsatte “……..bla bla bla bla………og så kan du jo tænke over om de tabletter du tager virke og du skal selv beslutte hvad du vil med Hospitalet, hvis du mener de hjælper dig, så er det jo fint men jeg tænker nu at det ikke gavner dig at gå derude eller at tage de der tabletter…….. bla bla bla………men dét må du helt selv mærke efter”
Jeg savner sådan min Psykiater-Lærling, tænker på hende hele tiden men jeg kontakter hende ikke. Det er helt sikkert imod alle mulige etiske love og jeg ville blive både flov og ked af det, hvis jeg skabte problemer for hende. Jeg er dog lykkelig for at hun nu er på et andet afsnit end hvor jeg kommer, så jeg ikke støder ind i hende, ligesom jeg gør med min tidligere Psykolog, hende med den stille varme stemme. Dét er næsten uholdbart ikke at kunne hilse og sige hej og bare hører hendes stemme igen. Jeg føler mig så alene med alle mine tanker og jeg ved ikke hvem jeg skal dele dem med.
I dag overvejet jeg, i mine tanker naturligvis (alting foregår altid i mit hoved) at købe en gave her i Spanien og sende til Anika. Hun bliver 40 år d. 4. Maj – men så igen, at give en gave ville være som at sige “undskyld” og jeg mener oprigtigt ikke jeg har noget at sige undskyld for. Hun har sværtet mig og mit navn til i årevis og dernæst så kontaktede hun ikke mig på min 40 års fødselsdag. Det gjorde Barbara derimod, vi aftalte at mødes når hun var hjemme næste gang, men så svigtede hun mig igen, ved aldrig at lade hører fra sig.
Så først kom hun og sprættede stingene til et stort blødende sår op, hvilket var total unødvendig til at starte med, men dét gjorde hun og så forsvandt hun igen. Jeg forstår ikke livet, mennesker, piger eller veninder.
I mine tanker omkring Anika og kontakt og gaver og fødselsdag, gik jeg og “skrev” et brev til hende i mit hoved, men som altid, blev det til et vredt brev hvor jeg skrev vrede ting og græd – At miste Michelle var SÅ HÅRDT og ingen forstod (eller forstår) hvor hårdt det er, jeg savner hende hele tiden. At miste Anika var nærmest dobbelt så hårdt (hvis det overhoved er muligt) fordi hun, efter jeg mistede hende, var så god til at fortælle andre om min ugerning mod hende og hendes familie. Så på en måde var hun død og væk og ude af mit liv uden at jeg fik mulighed for at sige farvel (nøjagtig ligesom sidste gang og nøjagtig ligesom med Michelle) men samtidig med at hun var “død” så ramte bølge efter bølge mig med informationer fra alle mulige.
Brevskorrespondancer med min mor. Facebook beskeder hun tidligere (inden alt det her skete) havde skrevet til min søster omkring mig og mit mørke sind (dog uden nogensinde at nævne det for mig) Sladder om mig til andre fra HHX osv. Af at være “død” har hun virkelig haft travlt.
– og når jeg husker DEN del, så har jeg ikke lyst til at kontakte hende, med mindre det er for at give hende en lige højre som er Rambo værdig og eventuelt sparke hende i maven mens hun ligger ned, jeg ville forsætte til hun fysisk smager blod i munden og gisper efter luft. Først deromkring vil hun vide hvordan hendes gerninger føles. Desværre ville mine handlinger, hverken i udført udgave eller i tankemæssig udgave, nogensinde kunne genskabe vores venskab – og jeg vil ikke udsætte mig selv for risikoen ved at blive såret, forladt og kasseret som veninde for 3. gang…………..hvilket naturligvis ville ske, for jeg er jo allerede blevet kasseret 2. gange.
Nu går jeg i seng. Igen igen……
Hvad har DU på hjertet?