…i nat sad jeg på skødet af min Psykiater-Lærling. Det var en god men også trist drøm (scene, for jeg har også drømt mange andre ting/klip i løbet af natten)
Jeg skriver det ned nu, kl 10.05 lørdag morgen, så jeg ikke glemmer det.
Vi var til en stor sammenkomst, mange hundrede mennesker og der var ingen plads til mig. Jeg kan ikke huske hvordan men jeg fik en plads ved det bord hvor min Psykiater-Lærling sad og dermed endte jeg med at sidde på skødet af hende. Med ryggen mod hende og jeg så ikke på noget tidspunkt hendes ansigt (jeg kan end ikke huske hvordan hun ser ud den dag i dag)
Jeg forsøgte at gøre mig så let som mulig, og tænkte hele tiden på om jeg lugtede, af sved, mærkeligt ud af skridtet (min største frygt) af ulm hår osv. Efter et stykke tid blev jeg (selvfølgelig) for tung til at sidde på skødet af hende og hun rejste sig og gik væk, med ryggen mod mig.
Senere kunne jeg bevæge mig ud af min krop, det kan jeg nogle gange, så svæver jeg henover mennesker eller områder, super mærkeligt men det sker virkeligt. Men i min svævende drøm var det eneste jeg ønskede at finde min Psykiater-Lærling og sige undskyld. For hvad ved jeg ikke men jeg svæved rundt over et område der lignede mindeparken, og forsøgte at finde hende. Uden heldt.
Og sådan blev en god drøm til en dårlig drøm fordi jeg ikke fik sagt undskyld.
Hvad har DU på hjertet?