Er det ikke okay at JEG syntes det er MEGA GRÆNSEOVERSKRIDENDE at en af naboerne længere henne i blokken/karren kommer og stikker hånden ind af min havedør/terassedør og løfter haspen af – jeg kunne jo nemt hører ham så det var ikke sådan at jeg blev bange, jeg lå bare stadig i min seng i min natkjole – som var kravlet op over numsen – og vil egentlig gerne have lov til at være alene og SELV BESTEMME om jeg vil have gæster og specielt mænd ind gennem min terassedør kl. pis en søndag morgen.
Det er som om min mor ALTID skal finde det gode og det fine og det søde og det alt muligt i alting i stedet for bare at give mig ret i at det er 1. træls og lort og 2. ikke okay.
Sød tanke og gode naboer, det er stadig ikke OKAY.
NU kører jeg ud til mine storskraldsting og raser af. De står på NØJAGTIG samme sted som da jeg forlod dem og de er altid på min side. De svigter mig ikke, de opfører sig ikke dårligt, de lyver ikke, de beskylder mig ikke for opsøgende adfærd – de er der bare. Altid. Lige hvor jeg satte dem.
Hvad har DU på hjertet?