Hr. Gud.
Det som gør mest ondt ved den situation jeg sidder i nu, lige NU NU er at mit nye praktiksted helt sikkert har modtaget navnet på deres nye praktikant (3 mdrs. forløb) og dermed ved hvem jeg er.
Den næste smerte er at, måske ikke alle som hører om den nye praktikant, er 100% inde i det faktum at man på min uddannelse IKKE selv har nogen former for indflydelse på hvor man skal i praktik, da alle afdelinger skal dækkes i regionen. Det er end ikke muligt at komme med en prioriteringsrækkefølge, det HELE er computergenereret efter postnummer og navn.
Den tredje mest smertefulde ting er at, hvis en ansøgning på et opslået stilling kan tages som opsøgende adfærd og stærk interesse i behandlernes privatliv, så tør jeg slet slet ikke tænke på hvad en praktikplads kan fører til og tages som…
Den fjerde mest smertefulde ting er at, i psykiatrien holder de torsdagsmøder. I dag er det onsdag d. 15. September og jeg har netop sendt en mail til studievejlederen om at jeg ikke kan tage i praktik på psykiatrisk hospital, på psykiater-lærlingens afdeling i 3 måneder….
Jeg er pt. ved at printe papir ud fra min advokat, sagsakter fra STPK til at bakke det jeg har tænkt mig at fortælle studievejlederen, op med.
Lykkes det ikke at få en anden praktikplads, stopper jeg på uddannelsen med øjeblikkelig virkning.
– men selv hvis det lykkes mig at skaffe mig en anden praktikplads, så VED PSYKIATRIEN ALLEREDE at Deirdre-Ann har en ekstrem opsøgende adfærd, da hun jo OGSÅ HAR SØGT PRAKTIK på hendes tidligere behandlers afdeling. Naturligvis for at være tæt på hendes tidligere behandler – naturligvis ikke med henblik på at blive klogere og mere veluddannet og naturligvis er valget ikke tilfældigt, det er 100% bevist……
Kan du hører snakken i krogene? Kan du se notaterne? Kan du fornemme den buzzende lyd af foragtede kvindestemmer? Uanset udfaldet af det her, så har jeg allerede ét stempel mere på mig, fordi MIT NAVN allerede ER havnet på afdeling for psykoser.
På fredag skal jeg have møde med formanden for det politiske psykiatriparti som jeg arbejder frivilligt for. Jeg har skrevet nogle ansøgninger til steder der giver feks. gratisk tryksager i form af flyers, posters, plakater, banner mv. og vi er (igen igen) blevet godkendt (takket være min ansøgning)
Det er 2. gang jeg har skaffet dem gratisk midler og hver gang jeg gør sådan noget grandiose så føler jeg VIRKELIG at jeg har 2 personligheder. En der kæmper til døden MOD psykiatrien og en der kæmper til døden FOR psykiatrien.
I’m fucking fly that way.
Hvad har DU på hjertet?