🍎 I Spanien var der 70% på en masse sommerkjoler fra COS. Min søster og jeg kikkede på dem og de havde de vildeste tørstige farver! En oversize i ærtegrøn med lommer (!!) En i kraftig denim, oversize, brystlomme og alm lommer (!!) og en anden oversize i hvid (med lommer!!) lavet i joggingtøj’s stof også kendt som sweat.
Ingen af kjolerne kostede over 150 kr pr. stk. Jeg prøved dem (det var en af de første dage mens energien var intakt) og min søsters kommentar til dem alle var, at de ikke gjorde noget “godt for min krop” – nu er det jo sådan med oversize tøj og specielt kjoler, at de ligesom ikke er designet for at skulle “gøre noget godt for ens krop” dvs. jeg er fuldstændig ligeglad med at man ikke kan se mine lår, hofter, talje, bryster mv. Det er jo ligesom hele pointen i at gå i løst tøj (plus at intet strammer)
Min søster mente at jeg skulle tage og tabe mig, frem for at købe tøj der passer til min nuværende figur. Jeg er til dels enig, ja jeg burde tabe mig og det ville både klæde mig og hjælpe på mit helbred MEN indtil jeg får tabt mig, skal jeg stadig have tøj på hver dag og jeg skal stadig føle mig godt tilpas og det gør jeg ikke i det tøj jeg har, fordi det nærmest alt sammen strammer.
Så ja, tab mig men det er ikke muligt at tabe sig fra den ene dag til den anden – derfor spørger jeg igen om kjolerne er pæne, om de klæder mig osv. Min søster mener jeg skal tabe mig og spare mine penge.
Fast forward til et par dage senere (hvor jeg ikke har købt kjolerne, fordi min entutiasme ligesom døde dér midt i butikken) jeg tog med min søster ud og shoppe, selv om jeg var helt i bund og mine fødder var som bly.
Min søster har født for snart 4 måneder siden. Hun fandt et par ultra slim low waist leopard bukser, altså jeans med leopard print og hun kunne helt uden problemer hoppe i en str. 38 (!!) og ville derfor gerne prøve en str. 36 – og det her er vel og mærke i Spanien, og det var endda i Mango eller Zara, altså en spansk butik med spansk størrelser. Jeg hentede fluks en str. 36 til hende og da hun til sin egen store ærgelse ikke kunne lukke bukserne, roste jeg hende flere gange for, at hun som nybagt mor kunne være i en størrelse 38! Jeg fortalte hende, som sand var, at bukserne sad rigtig pænt på hende og at hun skulle glæde sig over at hun havde fundet et par leopard bukser som hun kunne lide, at de var pæne og at hun kunne passe dem – hun skulle stoppe med at tænke på at hun ikke kunne være i en størrelse 36, for 38 sad så flot på hende.
Uden at være pædagoisk, kan du se forskellen i shoppe-buddy-kommentarene?
Jeg siger ikke at man skal sige pæne ting om noget man ikke syntes er pænt. Ærlighed frem for alt – MEN men behøver ikke brække sig for at få ærligheden ud. Feks. kan man sige: “Jeg er slet ikke til oversize kjoler der har samme farve som en pose ærter, men farven er jo en af dine yndlingsfarver og den har lommer som du elsker, den er sat ned, og med et par strømpebukser under, er du klar til vinter-Danmark, så whats not to like?”
Resten af ferien hørte jeg konstant for, når jeg tog en dåsesodavand (med cola light) mens ingen kommenteret på, når jeg drak 1/2 vand hver anden time. Ingen kommenteret på når jeg spiste ris og kylling eller grønsager men kun når jeg sad og savlede over chokolade og da jeg kommenteret på at de alle kommenteret på min vægt, var deres svar: Ja men du siger jo selv du gerne vil tabe dig…….
– og ja, jeg vil gerne tabe mig, men jeg vil også gerne nyde min ferie uden fatshaming, jeg vil også gerne nyde min cola light ligesom I nyder jeres rødvin, snus, is osv.
🍎 Mine små brødre har en lejlighed, hvor min yngste lillebror bor i, eller boede i, inden han flyttede til Sjælland. Den har jeg kæmpet for at få udlejet. Da min egen udlejningslejlighed er udlejet på fuld tid, har jeg ingen lejligheder at sende de kunder der spørger efter kortere perioder hen, og da jeg har gjort det her i mange år, har jeg rigtig mange virksomheder der leder efter små lejligheder med eget køkken, bad, vaskefaciliteter, tv mv. Mange leder bare efter noget i en måneds tid, måske 3-6 måneder men det er ofte en måned eller halvanden – dvs. kort tid men for lang tid til at de gider eller orker at bo på et hotelværelse.
Jeg elsker udlejning og rengøring og klargøring – det kan jeg mærke efter at jeg har brugt mandag, tirsdag og dele af i dag onsdag, på at gøre min lille udlejningslejlighed klar til næste hold gæster. Jeg ELSKER at vide at jeg gør en forskel i, hvordan folks ophold kommer til at forløbe. Det er SÅ skøn en følelse – og så elsker jeg handels delen, altså det økonomiske spil, hvor justering af priser er et must, altså op og ned afhængig af sæson, events osv. Feks. har Svenskerne Efterårsferie i Uge 43, mens vi DK har i Uge 42, ergo skal priserne stadig være lidt oppe i Uge 43 men kan sænkes i Uge 44 osv.
Nå, men jeg har simeptlehn følt mig så stresset og presset at jeg ikke har kunnet finde ro og samtidig har jeg vented på at min mor skal komme med de tal som skal sættes ind i en udlejnings annonce/opslag. Dem fik jeg søndag og mandag aften satte jeg mig ned og lagde lejligheden online.
Jeg har i den forgangene tid fået flere henvendelser fra virksomheder mht. lejlighed, men da min Mor ønsker én lang lejer til min brødres lejlighed og ikke 2 måneder her og 3 måneder der, har jeg sendt de personer videre til min lillesøster som pt. står med 2 lejligheder.
Hun bor i en lejlighed som er ejet af mine forældre, det er en stor 2’er på ca. 78 kvm. med parkering, altan og alt i hårde hvidevare, elevator mv. Helt sprit ny fra 2015. Men hun syntes den er for lille til at bo i med en baby, så mine forældre har købt en anden og størrer 100 kvm. 3-værelses lejlighed til hende (og babyen) Det er tilfældigvis nabolejligheden til den lejlighed mine brødre ejer. Den er pt. ved at blive sat i stand med nyt badeværelse, en væg er blevet vælted og køkkenet ryddet og et nyt sat ind. Der er også altan, parkering mv.
Jeg tænkte derfor, at min søster ville have godt af at få lejet den hun bor i nu, ud. Dels fordi mine forældre har givet hende forkøbs ret på lejligheden og dels fordi hun har meldt ud at hun vil udleje den møbleret. Men selv om hun stod til at kunne få mere end 26.000 kr for 2 måneders udlejning til en musikfyr (kendt ding ding person) så var det ikke godt nok (!!) og jeg fik desuden at vide, at jeg ikke skulle blande mig i hendes udlejning, men at jeg kunne sende linket og kontaktpersonen til hende, så kunne hun selv tage fat på dem når hun havde tid/lyst/behov.
Og det er så her jeg bliver en smule mærkelig inden i. Eller måske jeg ikke bliver mærkelig, men jeg føler mig lidt mærkelig til mode. For som jeg hører det, så er min søster ignag med at gå ind på det område hvor jeg har min ekspertise, dels vækker det kæmpe konkurrencefølelser i mig (og det er ikke på den gode måde) Dernæst så føler jeg mig skubbet/mast/kørt over af min søster (igen igen) fordi hun er så velformuleret og god til at være chef.
Men jeg ønsker dels ikke at give mine kontakter væk, heller ikke til min søster. Og jeg er faktisk fuldstændig ligeglad med, at min søster holder i hævd, at hun engang for 10 år siden bollede en fyr der lejede ud gennem Airbnb til det her firma, og at hun via ham fik kontakten til firmaet og gav den til mig – det er 10 år siden.
Hvem tror du der har holdt de her kunder tilfredes med lejligheder siden den dag? Hvem har skuret og skrubbet og strøget og lavede fakturaer, lejekontrakter, jongleret med depositum, husleje mv. i alle alle de år – for ALLE i familien, uden at få én krone for det?
Dét mindet jeg min søster om, da vi skændtes om netop dét nede i Spanien. Jeg mindet hende også om, at mens hun studeret i Paris i et år og efterfølgende boede i København hos sin daværende kæreste og forsat lejet lejligheden ud.
(Fra 2013 frem til 1. Juli 2015 da jeg fik lov at flytte ind, efter at jeg havde været hjemme i lidt over 9 måneder fra Spanien samtidig med at jeg boede hos Far og Mor – OG en lejlighed samtidig stod komplet tom, som jeg kunne være flyttet ind i, men som min søster holdt hævt på…..bare for at kunne tjene penge på den, vel og mærke mens jeg gjorde den ren for hende, da hun jo boede i København)
Jeg mindet hende om at hun tjente lige knap 200.000 kr i den periode, på udlejning. Og at hun i den periode selv kun gjorde rent 3 gange. Resten af tiden var det Mor eller jeg der gjorde rent. MIn søster var lynhurtig til at fortælle mig at hun jo ikke tjente 200.000 kr, for hun havde jo også udgifter – korrekt that is, men hvis vi feks. bare ser på Oktober 2013, så var hendes indtægter på udlejning af den lejlighed jeg bor i nu og som min søter boede i dengang, eller hvor hendes møbler boede mens hun var i Paris, på lidt over 24.000 kr. Nu ved jeg tilfældigvis at hendes husleje var 5600 kr, læg feks. 500 kr til el og vand og 1000 kr til tv og internet. Det vil give et samlet overskud på 18.275 Kroner. Bare i Oktober 2013.
Læg dertil, at jeg var en rigtig sød søster og lod bookningerne gå igennem min Airbnb profil, som jeg jo betalte skat af i Spanien (da jeg boede i Spanien på det tidspunkt) og herefter hævede i kontanter og gav til min søster der så kunne bruge dem i Paris.
For det meste fik min søster også rengøringsgebyret på ca. 40-50€ oven i men ak, alzheimer kan ramme alle, selv personer som jeg og da jeg er Frk. Spredsheet, Frk. Orden, Frk. Panisk-ved-tanken-om-at-glemme, så skriver jeg ALT ned og derfor har jeg også minituiøse oversigter over alt fra hvem jeg har bollet, hvor og hvornår, til hvilken modbydeligheder min Gudfar udsatte mig for, hvor længe det varede, hvor, hvornår, hvor jeg tror der har været black-outs til hvem der har lejet min søsters daværende lejlighed, datoer, ankomstidspunkter, hvem gjorde rent, udtjekning, bookningssites, beløb i Eurokursen, i kroner osv.
Hvis det kan sættes ind i et excel-ark, så har jeg det – jeg har endda et ark over hvad jeg har samlet af pant i gennem de sidste 4 år, bare sådan at skat IKKE kan komme og kræve de penge af mig!
Og alene i skoleåret i Paris, fik min søster udbetalt mere end 130.000 kroner. Ja hun havde udgifter til huslejen på lejligheden, el, vand, varme og tv/internet, men hun har STADIG tjent kassen og hendes søster har stadig været boligløs i samme periode og iøvrigt dybt dybt ulykkelig.
Og hvorfor er det jeg fortælle det her? Det har jeg nærmest glemt……..
Men altså jow, jeg lægger mandag aften mine brødres lejlighed til leje online, opdatere med billeder bla. af altanen som jeg jo har fixet, laver lækker profiltekst med alle de gode gloser, fylde ord der kæler for fantasien osv.
Da jeg i dag får lagt det hele online, sender jeg linket til alle mine søskende i en fælles sms og skriver at nu er lejligheden online og de naturligvis gerne må dele opslaget.
3 sek. går og så har jeg min drage-søster i røret!! HUN har nemlig også lagt den til leje, fordi der “skete for lidt” på den front – og det kommer fra hende der bad mig om at passe mig selv mht. at hjælpe hende med at leje hendes lejlighed ud – vrøvler jeg egentlig lige nu?
Føler ikke der er en rød tråd i det jeg skriver – og jeg orker ikke at læse bagud (det gør jeg sjældent) men det korte af det lange er, min søster maser sig ind på det område hvor jeg har lidt ekspertviden, hvilket iøvrigt er det ENESTE jeg bare er nogenlunde god til. Altså at kreaer Gæstfrihed aka Hospitality for mennesker der bor væk fra deres normale hjem for en stund.
Og nu er hun rasende på mig over at jeg har lagt opslaget online, da hun jo allerede havde gjort det – men 1. hvorfra skulle jeg vide det? 2. hvorfor blandet hun sig? 3. burde hun ikke have nok at se til med baby og 2 lejligheder?
Jeg føler mig så dum og forkert og jeg har kun været i Danmark i ca. 6 timer. Velkommen hjem Deirdre-Ann
🍎 Min mund er desuden et inferno af smerter (igen)
🍎 I morgen (torsdag) skal jeg til Fysioterapeaut igen, for egen regning. Jeg føler det bogstaveligtalt som om jeg er skrumpet i højden.
🍎 Jeg er SÅ glad for at jeg fandt overskud til at gøre min lejlighed ren inden jeg tog afsted. Sikke en velværde at komme hjem til.
🍎 Jeg faldt i og kontaktede Norman mens jeg var i Spanien. EPIC MISTAKE. Udfaldet var lige så muntert som min Gudfars gravmæle.
🍎 Mine pakker til USA er stadig ikke kommet frem.
🍎 Min søster kom til at tage nøglerne til lejligheden med hjem til DK….appropo at være et rodehoved….. så jeg manglede ligepludselig et sæt nøgler til Gæsterne. Besluttede mig for at købe nye ens nøgleringe til udlejningsnøglerne, nu når jeg alligevel skulle igang med at fikse nøgler
🍎 Ham som påkørte mig 31. August 2019 har stadig ikke meldt skaden til sit forsikringsselskab, så derfor står jeg nu til ikke at få feks. de 23.000 kr jeg har betalt til Doula Uddannelsen retur. Tak for nada.
🍎 Jeg har 149 stk. røde hjerteballoner med hjem fra Spanien, de skal bruges til en event d. 22. Oktober, som jeg selv er med til at skabe. Jeg har ikke deltaget i de to andre events, selv om jeg har lagt meget arbejde bag. Jeg frygter simpelthen hvad De Stikkende Damer ville og vil sige.
🍎 Jeg har meldt afbud hos min psykolog i dag og også d. 22. Oktober. Pga. hende den sære omstillingsdame, fik jeg ikke sagt at jeg gerne ville have en ny tid, eller gerne ville om hun (min psykolog) ville forsøge at finde en ny tid til mig. Mega Twatbitch!! Så derfor frygter jeg nu at det virker som om jeg er total ligeglad med min terapi og bare melder afbud som godtbefindende, men sådan er det slet ikke – det falder bare uheldigt sammen med behandler og ugedags skift + at eventen er lagt på en tirsdag som jo passede mig storartet, da jeg før gik i behandling om onsdagen. Skrammel med skrammel på og på Fredag går min psykolog på (velfortjent) ferie og så får jeg slet ikke en ny tid – og jeg tør virkelig IKKE ringe derud igen! At jeg skulle ringe én gang var mere end rigelig og krævede flere dages tænken.
🍎 Mor hentede mig og Ella i Billund Lufthavn og kørte mig ud til Quickpot hvor min bil (igen) har været på værksted. Da vi næsten er derude (ved min bil) siger jeg noget i retningen af…
Mig: Forresten…. jeg har meldt mig til et forsøg på Rigshospitalet med EPO omkring hukommelsesproblemer……
Mor: (Afbryder mig) Far og jeg har talt om at du lider af PTSD (Post Traumatisk Stress Dissorder) når det kommer til din økonomi.
Mig: ? (siger ingenting)
Mor: Hver gang der er uorden i din økonomi, så slår du flik flak. Giver det mening?
Mig: Øhhh altså måske. Da jeg selv skulle til at tage vare på min økonomi, som jo var sund (ligesom Joachim Von And) da jeg flyttede ud på gården, var jeg jo helt på herrens mark, fordi jeg ikke anede hvordan jeg feks. betalte girokort……..
(her bliver jeg afbrudt men ville have sagt følgende: og jeg jo var sat forkert mht. hektar kontra ejendomsskatten men beløbene var jo regnet ud efter de korrekte antal hektra og derfor passede mine indtægter med mine udgifter men fordi det som ender med at blive opgivet er forkert og et betragtelig størrer antal hektar, betaler jeg i næsten 10 år voldssomt mange penge for meget i ejendomsskatter, grønne afgifter mv)
Mor: (Afbryder mig) Der skal altså styr på den økonomi så du kan få det godt igen.
……tanken om at jeg skal have det bedre igen er jo rigtig rigtig sød og dejlig. Men det er lidt komisk at vi blev uvenner i Spanien, over at jeg ikke føler der lyttes til mig og så får jeg end ikke lov til at fortælle færdig om det jeg gerne ville dele og det er også lidt komisk at mine forældre som nægter at jeg har en diagnose og overhoved er psykisk syg, i den grad smider omkring sig med diagnoser jeg og andre fejler.
Hold kæft hvor er livet svært!!!
🍎 Da jeg kørte hjemme fra Far og Mor, eller nærmere, da jeg trådte ud af hoveddøren, ud fra baggangen ud i en mørk og let fugtig Oktober aften, tog jeg mig selv i at tænke på min psykolog. På at jeg savnet at tale med hende, men kun i et mikro my af et millisekundt. Dét er mega farligt at tænke sådan, det næste bliver jo at jeg er interesseret i hvem hun er som privatperson siden jeg tænker på hende udenfor Psykiatrisk Hospital – og det har slet ikke noget med dét at gøre, hvis man gad bruge tid på at spørge mig (ikke at nogen gider but if) Jeg tror tanken kom af, at alting har været så overvældene, at jeg ikke føler jeg bliver lyttet til, hørt, at jeg får de her diagnoser fra højre og venstre og i forvejen kæmper med at 99% af de mennesker jeg omgiver mig med, ikke tror at jeg har en diagnose i forvejen og mener at jeg i bund og grund bare skal tage mig sammen.
🍎 Nu går jeg i seng. Jeg orker ikke mere. Jeg er så træt så træt og om få timer skal jeg op og fjerne min bil, da jeg ikke kunne få parkering nogen steder. Jeg savner nogen at snakke med, nogen som ikke dømmer mig men som stadig kan rumme mig – og jeg krøller helt tær når jeg selv skriver sådan – “kan rumme mig” for inderst inde, så mener jeg faktisk at jeg er sød og betænksom og nærværende og nem at rumme, fordi jeg ikke optager ret meget plads, da det eneste jeg nærmest er konstant opmærksom på, er IKKE at optage plads i samfundet og i livet generelt.
Hvad har DU på hjertet?