I torsdags var jeg ved læge. Det var nærmest et deja vu af 31. Januar 2017.
I går aftes tog jeg den første antidepressive pille i mit 41. År. 60 MG Cymbalta. I nat kl. ca da bageren tænder ovnen og natteluften dufter af nybagt brød (hvilket er omkring kl 04.00) vågnede jeg ved at der var noget “galt i min krop” og jeg lå lidt og mærkede efter og tænkte.
Og SÅ kom den ellers rullende!! Den altoverskyggende kvalme 🤢 Jeg var lige ved at kaste op i min egen mund på trods af at jeg lå bomstille. Alting sejlede og jeg fik det voldsomt dårligt på få minutter. Bare sådan.
Jeg har Ella her hos mig (lang historie som jeg ikke lige orker at fortælle via min dutten med 2 x tommelfingre på WordPress appen på min Iphone 7)
Klokken har lige slået 8 og vi har været ude at gå morgen toilettur (det er LØRDAG!) og jeg sværger, det føles som om jeg er søsyg. Jeg stod flere gange og tænkte at NU kastede jeg op!! Eller NU!! Selv vejen, fortorvet og asfaltet sejlede for mine øjne og indre.
Vi gik op og hilste på kanariefuglene (som altid) og gederne og så i 7/11 for at købe en coca cola light til min kvalme og nu ligger vi begge i sengen med vinduet åbent og skal sove mere. Og jeg er SÅ søsyg at jeg ville ønske jeg kunne stige af denne her båd.
Min læge vil sende mig til privat praksiserende psykiater, da jeg ikle vil ud på psykiatrisk hospital igen (på en ny henvisning) som han ellers syntes. Men i så fald kunne jeg lige så godt havde sagt ja til deres 14 x mere terapitimer oven i de 14 x jeg allerede havde fået og forsat hos min Norske Psykolog men det ønsker jeg ikke. Jeg ønsker ro og stabilitet og kontinuerlighed og tid nok til at blive fortrolig med min behandler. Og det ville de ikke give i januar og det er naivt at tro at de vil give det i februar.
Hvis jeg kommer derud igen, på en ny henvisning vil de jo blot tilbyde mig det samme, og nok endda hos en ny behandler. Jeg bliver træt og udkørt ved tanken alene.
Så jeg gik med på at han lavede en ny recept af medicin til mig, selv om jeg virkelig ikke kan huske om det hjalp sidst? Det virker som om min hjerne er helt vissen, som et spulet malkerum. Der er ingen viden og erindring derinde. Alt er tomt.
Og recepten har jeg så ikke fået hented, da jeg opdaget at jeg havde en næsten ny pakke i den nederste skuffe i mit kyllingegule chatol med pink indersider. Da jeg gik i seng i går aftes med Ella, tog jeg 60 Mg.
Og jer til morgen kunne jeg så også lige tage en herpes pille, da min underlæbe er vokset til dobbelt størrelse henover natten.
Jeg ved ikke om det har sammenhæng men engang flækkede min underlæbe da min Gudfar slog mig. Siden har jeg haft en “kugle” inde i læben, nogle gange bliver den varm og hæver op og *bum* forkølelsessår.
Jeg har ondt i skulderen af at ligge på den. GodmorgenNat.
Hvad har DU på hjertet?