Julig Måneds Virkelighed….
For et stykke tid siden, stod der 3 piger i Netto, helt over ved kølediskene og diskuterede hvem af dem der godt turde gå op til kassen og købe et par Sommersby. Jeg stod lidt og gloet ind i de overfyldte kølediske og kunne slet ikke huske hvorfor jeg var i Netto og hvad jeg skulle have, så jeg lyttede til deres samtale. De lød nogen der havde sidste skoledag fra folkeskolen, men måske kun 7-8 klasse. Jeg vendte mig om mod dem og spurgte om de havde noget de gerne ville have købt? De kikkede lidt skræmte på mig og lidt håbefulde, så jeg forsatte og sagde (meget voksent) at jeg godt ville købe det de skulle have, og så kunne de bare overfører via mobilpay til mig, jeg skulle bare lige handle færdig (SOM OM jeg kunne huske hvad fanden jeg skulle have anyway!!!) Ganske kort efter kom de med en hel Netto kurv med engangsgrill (det var før det nationale afbrændingsforbud)sammenlagt 6 Sommersby (de var 3 piger) pølser, energi drikke, pølsebrød, chokolade etc. i alt for ca. 400 Kr. Jeg købte det til dem og puttede det hele i en pose med bonen. Bag på bonen skrev jeg mit navn og nummer og bad dem om at hygge sig og passe rigtig godt på hinanden. De så SÅ stolte ud, da de gik ned af gaden med deres pose fyldt med hygge. En time senere fik jeg hele beløbet på mobilpay.
Jeg bor oven på en restaurant og tit og ofte ligger der glemte ting i mellemgangen. En tabt sut, et gummi svær, en sommerhat, en sok, et hæklet blåbær osv. I starten lod jeg det bare ligge i evigheder, men så en dag samlede jeg det hele sammen og vaskede det, alle huerne, stofbleerne, bluserne mv. og afleverede det i Mødrehjælpen. Og siden har jeg gjort det med alt hvad der ligger. For et par uger siden lå der en blå sommerhat og et hæklet blåbær/en hue som et blåbær. Jeg vaskede det efter at det havde ligget i 2-3 uger oven på postkasserne. Da jeg hang det til tørrer, så jeg at der stod et ret specielt navn inde i en af huerne, det havde jeg slet ikke set før – jeg forsøgte at finde navnet på Facebook uden held, altså efternavnet – er godt klar over at et menneske der går med en hæklede blåbærshue ikke er på facebook – og så prøvede jeg Krak.dk og *vupti* fandt jeg et mobil nummer, sendte en sms og et billede og lang historie kort, jeg hang huerne på min cykelkurv i mellemgangen, gav personen koden til porten og da jeg kom hjem var de renvaskede huer afhented
En dag stod jeg klokken mega tidligt i 7/11 og købte cola light – de har altid enten 2 stk. for 35 kr eller 3 stk. for 35 kr (lige nu kører Q8 med 4 stk. for 30………I kinda like that) anyway, min mund havde brandt hele natten og så snart uret slog noget der minder om 05.00 eller 06.00 gav jeg op og gik i 7/11. Manden bag skranken er den nye ejer og jeg tror han tænker at han er mega kundevenlig ved at tale med kunderne, men i min optik er han fucking irriterende!! Jeg vil bare gerne være alene og jeg behøver bestemt ikke at tale med nogen, efter en lang nat uden søvn og en mund der føles som om den er ved at dø, stående i noget krøllet tøj jeg blot hev frem eller op fra gulvet. Manden siger noget i retningen af (mens jeg gaber hemningsløst!!!) “Nååee er du på vej hjem fra byen” Jeg kikker slet ikke på ham og siger i stedet for “Nej fra arbejde” mens jeg stikker mit oldnordiske dankort ind i automaten, fordi jeg ikke har kontaktløs betaling på kortet. Man skulle tro at det var nok til at få ham til at lukke munden men i stedet for forsætter han, som om mit ret tvære svar indgød til samtale “Nåeee hvor arbejder du så?” Mig, nu med kæber der er ved at vride sig af led i gaberi og øjne hvorfra træthedståre strømmer ud: “Skejby” og så tager jeg mine 2 cola light og går ud af butikken, mens jeg tænker på, hvorfor fanden i helvede jeg løj? Hvorfor arbejder jeg pludselig på Skejby? Er det ikke okay nok at være rengøringsdame? Selvstændig? Iværksætter? Er det ikke okay bare at være så kronisk træt og lide af et eller andet syndrom der gør at mine kæber bare gaber og gaber indtil jeg dulmer min krop med coffein?
Jeg har hjulpet Jonas med at få ordnet sine grimme grimme tænder. Han har fået medicin for ADD som har ødelagt hans tænder, så de smuldrede og da han til sidst manglede flere tænder i siden af munden, begyndte det at påvirke hans selvtillid. Min ældste lillebror’s bedste ven’s Mor er tandlæge og laver en masse “sweet deals” aka sorte tandbehandlinger og da Jonas ikke har ret mange penge og damen er en virkelig dygtig tandlæge, fik jeg dem matchede op. Lang historie kort, jeg kørte i 2 måneder med Jonas til tandlæge hver 2 uge og holdt han fysisk i hånden mens han fik lavet sine tænder og gjort klart til tandproteser. Da regningen skal betales, går Jonas under cover eller i hvert fald får han ikke lavet en betalings aftale med tandlægen – som jeg har matchede ham op med. Det betyder at hun begynder at skrive til mig på Facebook. Jeg starter med at svare at jeg gerne vil holde mig neutral i denne her sag, da jeg kan lide dem begge to. Hun sender mig et hjerte som svar. Jeg screendumper beskeden og sender den til Jonas som svarer at han har styr på det og har lavet en betalingsaftale med hende. Jeg tænker alt er godt. i Den 10. Juli, faktisk tirsdag d. 10. Juli, min anden sidste dag hos min Psykiater-Lærling, får jeg så pludselig en sms OG en facebook besked på ét og samme tid, mens jeg sidder i venteværelset på Psykiatrisk Hospital. Det er fra tandlægen som nu skriver at Jonas stadig ikke har betalt eller kontaktet hende og at hun nu gerne vil have sine penge (han var færdighebhandlet i April) og da jeg er mellemanden vil hun gerne at jeg hjælper hende med at få dem – jeg ved ikke hvordan eller hvorrfor jeg altid bliver involveret i sådan noget, men presset på mig er enormt allerede, med behandlings afslutning, forældremøde, terapi, brændene mund, selvmordstanker osv uden at jeg behøver at få smser og Facebook beskeder som presser mig yderligt. Jeg svarer at jeg er ked af situationen men at jeg stadig gerne vil holde mig neutral. Tandlægen svarer at ingen af hendes medarbejder skal arbejde gratis og at Jonas har til klokken 17.00 samme dag til at betale første rate – og at han iøvrigt aldrig havde fået lov til at betale i rater bla bla bla……. jeg ved udemærket godt at Jonas ikke kan betale kl. 17.00 og alternativet er at han så skal betale fuld pris for behandlingen, hvilket vil være noget nær 18.000 Kr. Så jeg overfører hvad jeg har på min konto, for at få ro – også for at hjælpe Jonas men mest for at få ro i mit hoved. For ikke at modtage flere smser om noget jeg ikke har noget at gøre med, for at få presset til at forsvinde og lyden fra indkommende notifikationer som skurer mod fimrerhårene i øregangen, til at gå VÆK!
Jeg screendumped det til Jonas og det eneste han har skrevet var at han ikke ønskede at skylde mig penge – men seriøst, om han skylder mig eller tandlægen er et fedt. Eneste forskel er nu, at jeg ikke modtager flere stressende sms’er – med mindre han så også undlader at betale 1. August. Mor blev rasende da jeg fortalte det – og vi havde et giga skænderi. Det er ikke fordi jeg ikke kan se det dumme i at overfører penge på vegne af en som ikke har penge, penge som jeg nok ikke får igen. For det kan jeg godt. Men jeg mangler at andre mennesker prøver at forstå mig – jeg er og var max max presset!! Jeg sad i venteværelset på Psykiatrisk Hospital og prøvede at samle mine tanker før min anden sidste samtale med min psykiater-lærling, mine forældre ved pludselig efter knap 30 år, besked om at deres ældste datter har suttet gammel beskidt pik på en mand 50 år ældre end hende og pludselig er jeg rodet ind i en afdragsforhandling om nogle tænder jeg end ikke har i min mund!!! LAD MIG SÅ VÆRE I FRED FOR FUCK SAKE!!!
Jeg er forresten blevet ansat i min Fars firma. Rent proforma. Dvs. jeg er ansat og jeg skal ikke lave noget. Min løn er 18.000 Kr før skat. Tror jeg. Jeg har nemlig heller ikke fået en ansættelseskontrakt. Far og Mor vil gerne hjælpe mig, efter at de var til forældremøde hos min Psykiater-Lærling d. 11. Juli. Jeg tror ikke de rigtig forstår hvad der er sket – jeg er end ikke sikker på at de rigtig tror på mig. De vil hele tiden at jeg skal smide mine ting væk, alle mine møbler – det er som om hvis jeg smider de ting væk der har været på gården, haft tilknytning til gården osv. så vil “alt” gå væk – men det gør det jo ikke. Det her er mit liv og har altid været mit liv. Det er min historie og min historie vil aldrig ændre sig, i hvert fald ikke bagud. Fidusen er at skabe en bedre historie fremadrettet. Og det er jo dét jeg skal have hjælp til. På Psykiatrisk Hospital. Far og Mors måde at hjælpe på, er at indfri min kassekredit på 75.000 Kr. De vil at jeg skal afmelde den, når den er indfriet. Dét kommer så ALDRIG til at ske!! Min kassekredit er min redning, min ryg, mit sikkerhedsnet! Så jeg kan gå med til at vi indbetaler den fuldt med penge jeg får som arveforskud – men jeg kan ikke gå med til at den skal opsiges. For hvad nu hvis Far og Mor pludselig vil have pengene tilbage, eller at noget forfærdeligt sker – så har jeg ingen penge – og som verden ser ud i dag, så får jeg aldrig igen en kassekredit på 75.000 Kr. Jeg har jo 0 kr i indtægt hver måned, med mindre jeg får lejet ud. Dét bliver der så også ændret på nu. Far fortalte at han havde bedt hans sekretær, som er så gammel at hun kaldes ved sit efternavn: Fru XXX, om at oprette mig i systemet. Jeg spurgte Far om hun bare sådan sagde ja og ikke stillede spørgsmål – hun har arbejdet for Far i mere end 50 år og jeg ved at hun ville stille spørgsmål – og det havde hun så også gjort og Far havde fortalt hende hvad der var sket. Hendes svigerdatter har åbenbart været udsat for noget ligende og da min Far’s sekretær Fru XXX fortæller sin svigerdatter MIN HISTORIE (!) brød svigerdatteren sammen i telefonen. Jeg føler virkelig med svigerdatteren – men jeg har det også svært med at for 1,5 månede siden, der vidste min gl. psykolog fra Enhed for Selvmordsforbyggelse lidt om min Gudfar og min Psykiater-Lærling vidste stort set det hele og dét var dét. Ingen andre vidste besked om min mere end 30 år gamle hemmelighed. I dag, i dag ved mine forældre det, min Far’s sekretær ved det, min Far’s sekretær’s svigerdatter ved det – snart ved alle mine søskende det også, jeg har mistanke om at mine onkler eller i hvert fald den ene ved det….. det er SÅ skamfuldt!!!! SÅ tåkrøllende!!! Og helt uden af min kontrol – dét er faktisk det værste. At jeg ikke har kontrol over hvem der ved hvad mere……
Jeg vejer nu 72 kg og er (stadig) 159 cm. høj. For et år siden så mine negle sådan her ud – min venstre storetånegl flækker altid imens den groer ud. Den flækker ikke helt igennem neglen men får sådan en revne som et stykke glas der ikke er helt revnet igennem. Jeg tror det er en permanent skade fra alle de gange jeg er blevet trådt over tæerne. Jeg har været ved 2 forskellige hudlæger og fået taget negleprøver, svampeprøver osv. og alt kom tilbage neutralt/negativt. Ingen kan påvise hvorfor mine negle i perioder af mit liv begynder at se sådan her ud – og så pludselig går væk igen. I skrivende stund er mine negle helt fine og klare og pæne. Mon stress og dårligt indre kan ses i neglende?
Så kom dagen hvor Far og Mor overførte over 100.000 Kr til min konto og dermed betalte min kassekredit på 75.000 Kr ud og satte penge ind til at dække de kommende udgifter jeg har + at der er (angiveligt) en løn på vej fra Far’s firma. SÅ mærkeligt at tænke på at jeg for en måned siden, sad og kæmpede med at skrabe penge nok samme til termin og medicin og husleje og telefonregning og tampax og nu kan jeg i teorien købe en ny bil og blåbær til 40 kr pr. pakke!!
Jeg har givet slip på mange ting de sidste knap 2 måneder hvor Far og Mor har vidst besked om min Gudfar og jeg. Jeg ved ikke om min Psykiater-Lærling ville være synderlig stolt af mig (sikkert ikke) for hun siger at jeg skal lærer at sige NEJ og sige FRA og det er jeg helt overbevist om at hun har ret i – men dels er det ikke særlig nemt (for at sige det mildt!!) Det ville være nemmere for mig at hike fra Århus til Rotterdam og retur på 30 dage end at sige NEJ til ting andre mennesker finder såre simple. Men jeg tænker også jeg skal vælge mine kampe med omhu, for mit energi niveau er noget nær sekundterne før du dør i Tekken eller din telefon går ud. Så jeg har solgt alle mine haveredskaber, selv om jeg syntes det er dumt at sælge noget jeg ved jeg får brug for igen en dag, og som iøvrigt er dyrt at anskaffe sig (og desuden elsker jeg haver, havearbejde mv.) Jeg har afleveret mit Omega Guldur til Far og Mor og bedt dem om at sælge det og få hvad de kan for det. Et ur jeg har fået for at sprede ben, sutte pik og holde mund, vil aldrig pynte lige så meget på mit håndled, som et ur der feks. er givet til min Mor af min Far, da de blev gift af ren og skær kærlighed. Jeg har også sagt ja til at sælge min gl. Golf, som jeg ellers gerne ville gemme og kører Mongolian Rally i. Jeg har fjernet de gamle Villeroy & Boch Fajanse tallerkner der er i min udlejningslejlighed og erstattet det med noget rædderlig gyseligt porcelæn, med pinke blomster. Jeg har også sagt ja til at tage alt mit sprøde nyvasket, nyrullede sengetøj, lavet ud af gamle melsække med broderi og monogrammer på, og smide det ud – mit eget alternativ er at jeg aflevere det hos Reden i Århus til gavn for en eller anden kvinde, som en dag kommer til at sove rigtig rigtig dejligt.
Det sværeste har helt klart været sengetøjet, som jeg virkelig har holdt meget af – jeg er slet ikke til nymodens sengetøj, bæk og bølge, blød bomuld der med tiden får “nullere” på stoffet som en ultrøje, silke, satin og hvad der ellers findes af gyseligt sengetøj. Jeg er til helt hvidt sprødt nyvasket nyrullet sengetøj. Og så snart jeg ser noget ligende i en genbrugsbutik, så køber jeg det. Basta. Så er det ikke noget som har tilhørt min Gudfar, men noget som har tilhørt en fremmed. På den måde får både mine forældre og jeg ret (også selv om jeg naturligvis bedst kan lide mit eget sengetøj, som har en historie bag som jeg kender) Mon der findes mågestels-sengetøj??? 😍
Jeg købte et stangtennis i Netto til 99 kr og efter 6 kampe (der gjorde min yngste lillebror hidsig, fordi han tabte til sin storebror fra Sverige) døde det. Sådan kan man også smide 100 kr ud.
Jeg er begyndt at tage mine piller forskudt. Før tog jeg min antidepressiv medicin + en mælkesyrebakterie pille + 3 jern/kalk tabletter lige før sengetid. Og jeg tissede og tissede i et væk!! Minimum 4 gange pr. nat, også selv om jeg tog pillerne feks. kl. 18.00. Så nu tager jeg kun antidepressiv og mælkesyren om aftnen og så tager jeg de andre om morgen. Nu kan jeg sove igennem uden at tisse, næsten som en 3 årig…. 🤦🏼♀️
Skriv et svar