Forældremøde

I dag har mine forældre været til møde med min Psykiater-Lærling på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Selv sidder jeg pt. og venter på at skulle have et skype møde med et firma fra København. Har jeg fortalt at jeg har fået 30.000 Kr til at arbejde med Google Adwords/Analytics i mit lille firma? Anyway, det har jeg og nu skal jeg have et status møde med det her firma som ordner det for mig – selv er jeg slet ikke dér hvor jeg forstår mig på det.

Jeg kan godt se vigtigtheden af at have tal på, hvorfra ens kunder kommer ind på hjemmesiden, hvordan booking flowet er, hvor kunderne falder fra på hjemmesiden osv. men min hjerne er bare ikke en flersporet motorvej i øjeblikket, så jeg kan slet ikke holde fokus på alle de forskellige ting.

Pt. kæmper jeg med at holde styr på mine egne bookninger, vasketøj og at sørge for at der bliver gjort rent der hvor der er booket til, på de korrekte tidspunkter, at kunderne får kvitteringer og at alle får deres løn til tiden. Det lyder måske som småting og who knows, måske det også er småting men i min verden, er ovenstående nok koordinering til at få låget på toppen af mit hoved til at pifte mere lystigt end Thomas the Train! 💨

Da jeg kørte hjem, her til middag, fra lejligheden jeg har taget ind, efter at have gjort rent og lukket et hold Gæster ind, sad jeg og kikket på uret som nærmede sig 13.00, jeg fik et helt sug i maven og alt min indvolde slog en koldbøtte mens jeg kørte. Jeg har SÅ ONDT I MAVEN i skrivende stund – klokken er 14.58 og jeg har kikket på uret tusind gange og tænkt at Kl. 14.03, så var de nok ved at være færdig, kl. 14.13, så var de nok på vej ud i bilen igen, mon den var varm? Kl. 14.28 så var de nok på vej hjem, hvilken vej mon de kørte? Var der meget traffik? Hvad talte de om? Og nu klokken 14.59 tænker jeg på om de begge sidder hjemme, er Far mon kørt på arbejde igen, er de kørt en tur, hvad laver de, hvad taler de om, tror de på min Psykiater-Lærling, tror de på mig, forstår de mig mere/bedre, syntes de jeg er uopdragen, syntes de jeg har sladret til min Psykiater-Lærling, føler de sig udstillet, føler de sig hængt ud……

Jeg har en milliard million spørgsmål og lige så mange tanke i mit hoved.
– tænk hvis jeg kunne gå ind i soveværelset og lægge mig på ryggen i sengen. Tænke et par sidste tanker og så lukke mine øjne og aldrig vågne igen.

Dét ville være rigtig rigtig dejligt. Og en god måde at dø på.