I går aftes eller engang i nat, læste jeg tilbage på mit sidste blogindlæg, noget jeg normalt ikke gør. Jeg kan konkludere at jeg må have været (må være) utrolig vred inden i. Når jeg er vred, så bander jeg. Helt vildt. Enormt meget faktisk – jeg har virkelig et grimt sprog som kan gøre Lotte Heise stum og få en gadedreng til at bakke. Men det er ikke sådan jeg er, rigtig inderst inde, og det er ikke sådan jeg ønsker at være eller at fremstå. Men selv på skrift sker der åbenbart ting som jeg ikke har 100% kontrol over.
Og så var det at jeg tænkte, når jeg nu alligevel er derude hvor jeg lyder som et ultra usympatisk menneske, så kan jeg lige så godt remse nogle af de ting op, som jeg (elegant) har udeladt at beskrive og fortælle herinde.
Confession #1:
Kan du huske da jeg var til Kranio Sakral Terapi og min twat placeret en uge gammel brun klat blod lige foran i mine hudfarvede (eller var de hvide?) trusser? SÅ pinligt! SÅ ydmygende!! Også selv om Kranio Sakral damen tog det så så fint og sagde: …som om dét ikke er sket for os alle…” (altså at vores twat har udstødt lidt forsinket og deraf, brunligt menstrauationsblod flere dage/uger efter at vores menstraution er slut. Og hun har ret, der findes vitterlig ingen menstrurerende kvinder i verden, som ikke har prøvet det – langt de fleste er nok bare ikke iført hudfarvede trusser på vej ind til terapi, iført kun undertøj….)
Nå men ugen efter, dér skulle jeg igen til Kranio Sakral Terapi, samme sted, samme tid – men jeg tænkte at jeg denne gang hellere måtte tage sort undertøj på, bare just in case. Men min sorte bh skaver helt vildt meget og derfor går jeg næsten ikke i sort undertøj i øjeblikket. Har købt 3 nye bh’er fra Dunnes til Black Friday, så de er på vej.
Men altså, jeg tog afsted, til Kranio Sakral Terapi, en tirsdag iført sorte g-strings trusser og sort (skavene) bh. Jeg var i virkelig god tid (me GUSTA!) og alting var godt, forrige tirsdags skammelige oplevelse var dybt begravet i mit indre, sammen med alle de andre dybt nedværdigende ting jeg har oplevet og ikke mindst gjort, i mit alt for lange liv.
Mens jeg kører op af gaden hvor min Kranio Dame holder til, kan jeg mærke at min mave begynder at rumle. Jeg tænker ikke nærmere over det, den rumler og gør altid opmærksom på sig, every-single-day. Men på få minutter – og det må virkelig være få minutter, for det tager måske 5 minutter (max!) at kører fra den ene ende af gade til den anden, så på få minutter går den fra “bare at rumle” til at rumle på den måde der varsler akut dø-mave inden for få sek. Jeg går helt i panik og ved ikke hvad jeg skal gøre – jeg er alt for langt væk fra McDonalds og Sunset Boulevard og der er ingen steder i området (som jeg kender til) hvor jeg kan ofre min mave – og lige pt. var det ikke en mulighed at kører ind i Risskov og skide mellem træerne som pga. årstiden, har ganske få blade = jeg ville vitterlig skide i fuld offentlighed hvis jeg gjorde dét (hvilket jeg skam har gjort ofte…!)
Så jeg ræser min bil ind på en sidevej, parkere, rykker håndbremsen så hårdt at jeg næsten tror den fløj om i baggagerummet – ud af bilen i en enorm fart og uden at løbe, men med syvmileskridt får kastet mig selv ind af døren til min Kranio Sakral Dames praksis…… som er mega lille….. hyggelig og intim og perfekt til terapi men ca. lige så lidt ideel at skide i, som var jeg løbet ind i skoven med en af Ellas pølleposer og en pakke vådservietter…. the shame thought….
Da jeg kommer ind, er der en som er ved at pakke sig sammen til at gå – og af ALLE DAGE er der en på toilettet….. på det her tidspunkt gør det vitterlig så smertefuldt ondt i mine tarme at jeg frygter at jeg vil eksplodere med en stråle af lort ud gennem mine bukser! Jeg kan helt bogstavelig talt se min mave vokser pga. alt det der lige pludselig foregår inde i den, jeg kan mærke mine baller strammer og jeg tør knap bevæge mig, for hver bevægelse kan være startskuddet til at ringmusklen (min tapreste ven!) giver op og slip….
Jeg står helt stille midt i venteområdet og personen der er på vej ud, kikker mærkeligt på mig, da jeg ikke flytter mig (der er ikke så meget plads) da hun går mod udgangen, men søde dig, jeg kan fysisk ikke flytte mig ret meget. I’m litteraly standing my ground.
ENDELIG ENDELIG kommer der en ud fra det lille toilet med en meget gammel, sikkert 1800’s tallet dør, som stoppede med at lukke tæt for ca. 100 år siden….. jeg smiler svagt og får vraltet op af de 3 trin til toilettet mens jeg bakker ind….. jeg låser og kaster min numse bagud mens jeg flår mine jeans af og mærker hvordan hele verdens sorger, lort, væsker, smerter bare vælter ud af min ca. 2 cm. brede endetarmsåbning!! Det er simpelthen SÅ forfærdelig en følelse, når ALT i dine tarme bare vælter ud og du absolut ingen kontrol har over din krop.
Jeg HADER at føle mig hjælpeløs, magtesløs og uden kontrol!!!!
Krydder dét med at jeg er på verdens mindste toilet, med en dør der er så utæt at jeg kan kikke ud i venteværelset inde fra toilettet – charmerende hvis man er til gamle unikke ting. Total NOT perfect hvis du er ved at skide dig selv og toilettet ihjel, 20 minutter før du skal ind og modtage behandling iført undertøj….
Da jeg kikker ned i mine bukser og ned på mine trusser, kan jeg se at selve g-stringen, som originalt er sort, nu er brun. Indsmurt i L O R T.
– I kid you not, when I say it is impossible to die from embarrassment!!! Caus I lived through this, to tell the tale….
Jeg overvejer om jeg bare skal gå. Men dels kender jeg ikke aflysningsreglerne og dernæst er jeg sikker på at jeg skal betale for behandlingen, hvis jeg ikke dukker op, når der kun er ca. 15 minutter til deadline – oven i det, har jeg så aafsindigt ond i min krop, at jeg bare ved at jeg skal ind og behandles….. men jeg kan ikke komme og lugte langt væk af LORT!!
At lugte af lort er okay når du er fra 0 dage gammel til ca. 4 år, derefter forventer samfundet at du har fået styr på dine tarme. Noget jeg aldrig rigtig har lært, for jeg har haft flere uheld – dog altid uheld jeg har formået at skjule i dyb dyb hemmelighed, græmmet i skam!
At blive voldtaget og seksuelt misbrugt, er skamfuldt, ingen tvivl om det. Men det er en “det er ikke din skyld skam” – at miste kontrollen over sin tarm og ringmuskel, selv om det nok er pga. ovenstående oplevelser, er bare meget mere “det burde du kunne kontrollere skam”…. det er svært at forklare, til mennesker der ikke har siddet i samme situation selv.
Jeg får tørret mig – af mange mange omgange. Jeg trækker ud og laver flere mellemskyld og selvfølgelig er det her et toilet som både larmer når der trækkes ud, det tager også 100 år om at blive fyldt igen og ja, det larmer også når det fylder sig selv op med vand…… intet kan åbenbart gøres i stilhed her i klinikken!!
Jeg får rejst mig op og begynder at vaske min g-string, mens jeg har den på……talking about flexibl thongs!! Jeg ender med at resonere mig frem til at jeg må finde en anden løsning, der er for meget lort på mig og for lidt tid….. under vasken står en lille hvid plasttønde med rene HVIDE håndklæder i. Jeg krymper mig, men tager alligevel et håndklæde op, jeg gør det ene hjørne/ende vådt med sæbe (der dufter af lavendel) og vasker mig i numsen….. bagefter tager jeg den anden ende af håndklædet, igen med varmt vand og lidt sæbe og så vasker jeg den del af g-stringen som er brun, indtil den ikke smitter af mere – but the towel…….🤦🏼♀️
Heldigivs er min g-string alt for stor! Jeg købte Str. XL da jeg var i Spanien i Februar 2019 og de er åbenbart for store nu, ikke at jeg har tabt mig, jeg tror bare elastikken er blevet dårlig, så de slasker og giver hængerøv. Jeg får proppet ret meget af min g-string op mellem ballerne og hevet bukser mv. på. Vasket hænderne af flere omgange og tilbage står jeg bare med et, engang, hvidt håndklæde tilhørende min ultra søde Kranio Sakral Dame…… hun er lige så sød, varm og hjertelig, som min Psykiater-Lærling var, FØR hun blev til Stikker-Grethe.
– kender du mig, siger dét ikke så lidt om, hvor en stor varm stjerne hun har i mit liv og hjerte.
Så det sidste jeg vil, er at stjæle et håndklæde fra hende…… eller efterlade et brunligt håndklæde …… eller fortælle hende om min mave og pt. våde g-string…. Ude i venteværelset er der en “desk” eller en “bar” (syntes jeg det ligner) Bag den ved jeg at hun lægger brugte lagner, håndklæder mv. som hun så tager med hjem og vasker. Jeg kan se at bunken er stor, dvs. hun skal nok snart vaske, så jeg graver et hul i bunken af beskidte lagner (the shame thought…..) og presser det våde, brune håndklæde ned mellem lagnerne og dækker det hele til, sætter mig i den gamle røde sofa, med krydset ben og venter på at det bliver min tur.
– og du har gættet korrekt hvis du tænker at det her er første gang jeg fortæller nogen om denne ultra ydmygende oplevelse.
Confession #2
Da jeg var i Spanien omkring den tid hvor jeg solgte min bil, parkeret jeg i Francisco Northe Parkeringsgarage (underjordisk) Den er ny, billigere og ultra ultra rent, med musik i højtalerne, masser masser af lys for sikkerhed og sikkerhedsfølelse, der er et kamera for hver en vinkel og alting er perfekt for single enlige kvinder der parkere deres biler om natten.
Jeg er på vej hjem fra I don’t remember, da min mave og tarm pludselig slås med min urin og blære om hvem af dem der skal ud først – jeg VED det lyder sindssygt at jeg ikke kan mærke noget FØR det går galt, men det kan jeg virkelig ikke.
Jeg er endda blevet et af de mennesker som går rundt og siger: Never miss a bathroom – og jeg går faktisk på toilet hver gang jeg ser et toilet, også selv om jeg ikke “skal” – hvor mange kan række hånden op og sige at de går ind og bruger tid på at dække brættet af, trække bukserne ned og sætte sig til rette, med mindre de føler at der er “noget” på vej? Ingen er mit gæt.
Fordi det at gå på toilet er så normalt og så banalt for nærmest alle mennesker, at de tager det lige så selvfølgelig som det at trække vejret. Men for mennesker som jeg, så er det en daglig krise, som bla. også er med til at jeg spiser og drikker mindre, fordi jeg helst vil undgå at skulle så meget på toilet – og det er på trods af at jeg faktisk aldrig holder mig, når jeg kan mærke at jeg skal på toilet, så går jeg på toilet – men alligevel så svigter min krop mig. Dagligt.
Jeg kører, meget sent om aftnen, måske det er nat, men det er i hvert fald meget sent, ned i kælderen – jeg er så heldig at jeg finder en p-plads tæt ved indgangen, for jeg kan mærke at jeg virkelig har krise og selv om Spanien er kendt for sit sene natteliv, så er Marbella lige så død om vinteren som Skagen og ergo er der ingen steder jeg kan gå på toilettet før jeg kommer hjem, og der er ca. 10 minutters gang, up hill fra parkeringskælderen – som iøvrigt også har toiletter! Toiletterne er dog låst når kælderen er ubemandet, så hvad fanden gavner det….
Da jeg får parkeret er jeg tæt på tåre, min krop har fysiske smerter der kan måles på niveau med at få hevet negle af uden bedøvelse (ja det har jeg også prøvet én gang) og jeg ved jeg ikke kan klare den hjem, jeg ved også alt for godt hvor ydmygende det er at gå hjemad med afføring i bukserne og urin ned af af benene….. selv hvis jeg ikke møder nogen, så er følelsen så UENDELIG skamfuld!!
Jeg ender med at åbne min fordør og bagdør i bilen (længe leve biler med bagsædedøre!!) Sætte mig med numsen på kanten af fodlisten til førersædet mens en pøl af urin springer ud og ned på betonet og strinter både på mine fødder, bukseben, sko, bil, nabobilen, dørene – kort sagt, der er urin über alles….. imens jeg tisser fisker jeg en af Ellas pølleposer frem og en pakke vådservietter og så snart jeg har nogenlunde styr på at urinen er på korrekt kurs, sætter jeg numsen udover fodlisten og skider direkte ned i en pølle pose fra Maxi Zoo (TAK for den store åbning!!)
Lige på det her punkt, er jeg ret rutineret, for jeg rammer alt i posen, uden at få noget på hænderne (hvilket ikke altid er tilfældet, langt fra faktisk!) Jeg får slået en knude på posen og læggern den oven i pølen af pis der efterhånden løber udover hele gulvet, indunder de andre biler og har fuld speed i retningen af nedkørselsområdet……
En masse vådservietter senere, som også havner i en pøllepose, kan jeg møve mine jeans og trusser op igen, pakke mine tasker mv. sammen, lukke dørene og fiske de to klammeste poser, som nu også drypper af pis, op fra gulvet, tage en dyyyb indånding og do the real walk of shame henover parkeringskælderen, fra skyggen jeg har siddet i, til et kæmpe oplyst område, med masser af dejlige nye kamera med renvasket linser und alles og op af trapperne til parken oven over. Jeg ved ikke om de tjekker overvågningen på dagligt basis eller om det kun er når der er “noget galt” som i feks. indbrud – by the grace of god så håber jeg det kun sker ved det sidste. Ellers så har de en god historie at fortælle om blondinen der sked mellem to biler. Fandeme heldigt at jeg har solgt bilen og at den stod i It mandens navn! 😉
Confession #3
I lørdags da jeg skulle til at sove, opdaget jeg at jeg tidligere på dagen, FØR jeg stødte ind i min Psykiater-Lærling i Veri Centret, havde haft SÅ GOD EN MORGEN, at jeg havde lagt min pink vibrator fra Fun Factory frem, sammen med min nyindkøbte tube glidecreme fra Black Friday på Apoteket. De lå side om siden under min hovedpude.
Jeg har så sjældent lyst til sex, hvilket jeg HÅBER har noget at gøre med, at min krop ligesom lukker ned, fordi jeg ikke har muligheden for sex. Forstået på den måde at min krop gør mig en tjeneste ved ikke at crave noget den ikke kan få alligevel, hvilket jeg er dybt taknemmelig for!!
Men når jeg så har lyst, så gør jeg alt for at tilfredsstille mine lyser, fordi jeg er af den overbevisning at jeg bliver nød til at overkomme det grimme der er i mig og mine tanker omkring sex, for at komme til det gode sted – som jeg VED findes og som alle andre også har, så selvfølgelig har jeg det også, jeg skal bare grave lidt dybere og lede lidt længere efter det. Men det er okay, jeg har lysten til at finde min naturlige sexlyst, så jeg giver ikke op.
Jeg vil ikke lade min Gudfar, Sømanden og alle de andre dårlige oplevelser jeg har haft seksuelt, ødelægge eller definere mit sex liv. Jeg er også hudsulten, jeg føler også afsavn ved aldrig at blive rørt ved. Jeg ved godt jeg er anderledes og måske endda mærkelig, men jeg er også en kvinde og jeg har også følelser – og jeg S A V N E R helt abnormt at blive rørt ved. Hvad jeg ikke ville give for at ligge i ske med en mand jeg respekteret, kan nærmest ikke nævnes – men det sker ikke, dels fordi jeg ikke opsøger det og dels fordi jeg ikke kender nogen som bare ville nøjes/være tilfreds med at ligge i ske med mig.
Anyway, jeg var SÅ smadret efter en virkelig dårlig dag, som min Psykiater-Lærling gangske uvented havde domineret. Det var ikke meningen, men det blev sådan. Og derfor var det så vigtigt for mig at tage “magten tilbage fra hende” – for hun er ikke inviteret ind i mine tanker, hun er ikke min behandler mere og hun er slet ikke min veninde, ergo har hun ingen ret til at fylde så meget i mit liv. Jeg vil have hende UD!
Jeg går derfor i bad, barbere twat and butt, ben og armhuler, jeg ordner fødder og smørrer mig ind i min nye body butter, som jeg også købte til Black Friday på Apoteket. Da jeg ligger i min seng, på ryggen med vibratoren på min bare mave (for at varme den op) og natkjolen trukket op over numsen, begynder jeg at glæde mig til at onanere – til at tage magten tilbage over mit eget sex liv!
Jeg har desværre ikke ét eneste erotisk billede inde i min ellers ret fantasifulde hjerne – jeg har ikke set en nøgen mand siden 2016, og da var det i et mørkt telt, før det, var det Lille Juleaften 2014 – ergo er de billederne jeg engang havde, pist væk. Og mens min hjerne ligger og tænker på hvem jeg kan tænke (tænde) på, nærmest ligesom når man slider billeder på tinder eller bladre i billeder på Facebook, dukker min Psykiater-Lærlings ansigt op (!!)
Are you fucking kidding me!!!??? Jeg har vitterlig IKKE kunnet se hendes ansigt for mig, i over et år!! Hun har været som en dementor i mit liv, et spøgelse uden ansigt, som jeg havde vænnet mig til at jeg aldrig ville se igen eller tale med. Det var blevet et faktum. Og jeg var okay med det.
Jeg så hende først sådan rigtig 100% da hun bakker baglæns ud af vognskuret på parkeringspladsen. Det var få sekundter, så vendte hun siden til og trak hætten på sin jakke henover hoved. Så mit samlede fulde image of her var på max 10 sek (og så har jeg endda været large) og fandeme om de 10 sek. ikke bliver til en sekvens i min hjerne over BILLEDER JEG KAN ONANERE TIL!!!!!
Skammen var så overvældende at jeg end ikke blev våd af glidecremen……
– jeg er så meget ikke til piger og jeg er slet ikke til at have sex med en gift (!) mor (!) der har diagnostiseret mig (!) løjet overfor mig (!) brudt min tillid (!) brudt sin tavshedspligt (!) som har pagehår (!) og som ikke kan parkere (!!)
Jeg gøs helt (af ubehag og skam) da jeg fik billedet af min Psykiater-Lærling frem for mit indre. Jeg skyndte mig at tænkte på noget andet, men det sørgerlige er, at der ikke er andet eller andre at tænke på! Jeg har ikke noget erotisk eller dejligt at tænke på – og jeg er ikek til porno eller scor.dk, så det eneste jeg kunne gøre, var at lægge min vibrator væk.
Og det har jeg gjort hver aften lige siden, og i aften er det onsdag. Og jeg har stadig ikke onaneret, fordi jeg er så “bange” for at min Psykiater-Lærling vil danse hula foran mit indre……. 7-9-13 så jeg hende ikke nøgen, jeg så kun hendes ansigt. But that was truely enough.
Hvad har DU på hjertet?