Jeg er så træt i mit sind. Dagene går med ingenting på et niveau som jeg selv er træt af – men når jeg tænker på hvad jeg skal og burde lave, så kan jeg ikke overskue det. Jeg føler mig som den ultimative taber. En der aldrig bliver til noget.
Jeg har lavet flere indlæg den seneste tid, som jeg ikke har udgivet, hvor jeg bare har skrevet stikord for ikke at glemme, men det er som om mine ord er væk og at jeg ikke orker at skrive mere.
For et stykke tid siden, ringede min gl. forpagter ud af det blå. Han er en af dem som kan stå og sige “jow jow” i 30 stive minutter uden at kommunikere yderlig. Vi talte sammen i over 12 minutter, det var hovedsagelig ham som talte. Overraskende nok. Jeg lå stadig i sengen da han ringede og var helt smadret. Jeg løj og sagde jeg var syg og derfor stadig lå i sengen. Han fortalte at han havde fået prostatakræft, at han ikke havde solgt gården osv. Men hvad han egentlig ringede for, ved jeg ikke.
Jeg har også glemt at betale mine Hjælpere. 2 af dem endda. Jeg har nærmest givet op på mit lille firma, jeg er kørt helt i bund og kan slet ikke finde rundt i mit eget sind mere. Jeg har 100% hele tiden troet på at det nok skulle lykkes. Hvis bare jeg arbejdet hårdt nok og længe nok og ikke gav op – men jeg er helt helt alene. Ingen interesserer sig for firmaet (eller mig for den sags skyld) Jeg ringede til It manden for over en uge siden, han tog den ikke, så jeg sendte en sms om hvad det drejet sig om og bad ham ringe igen. Det gjorde han ikke, så efter 24 timer ringede jeg igen til ham. Direkte på telefonsvare.
Jeg forstår det ikke – Mor siger det er fordi hans nye kæreste er jaloux men dét behøver hun jo slet ikke at være, for hvis jeg ville há It manden, så havde hun aldrig fået en chance – nu da hun har ham, kan hun være 100% sikker på at jeg ikke vil have ham tilbage, plus at mine venskabelige følerlser for ham, efterhånden kommer ud af min mund som vrede men inden i er det egentlig sort. En stor dyb sorg af svigt, som jeg aldrig kommer til at forstå.
Jeg har også haft ringet til Norman 3 gange her i November og sendt ham 4 beskeder på Instagram. Han har læst dem alle men ikke svaret. Jeg bliver så ked af det inden i. Feks. den anden dag, der postede han en lille video af at han sad i en lille stue med nogle mennesker og brainstormede til et af hans firmaer. Han siger på videoen: “Brain storm med XXX firma, Har du nogle gode råd/indput til os? Jeg kunne godt have de første 3 gode idéer men jeg ved jo godt at “har du nogle gode råd” betyder alle andre end mig. Hvis jeg skrev mine gode råd, ville det blive set som en fornærmelse, en stalking process og ikke som et svar på dét han selv havde spurgt om. I stedet for blev jeg SÅ ulykkelig da jeg så det!!
Ikke pga. Norman som person, men fordi dét han filmer og dét han viser er nøjagtig hvad jeg drømmer om!! AT være en del af et team som skaber noget. Et fællesskab – jeg er mega effektiv og arbejdsom, jeg er en fast learner og ivrigt og en knokler og alligevel, så sidder jeg her alene med min lille iværksætter virksomhed og kan slet ikke finde hoved eller hale i noget. Jeg ringede bla. til Norman fordi jeg ville spørge ham hvad han ville forslå jeg skulle gøre med mit firma – han har jo prøvet at lukke et firma før. Og selv om han ikke kan træffe beslutningerne for mig, så kan han måske hjælpe mig med at tænke vinkler og versioner som jeg ikke selv har set, tænkt eller overvejet. Det lyder så bovlamt men jeg ville bare så gerne have en at spare med og Norman er den jeg tænkte på lige efter It manden.
Resultatet var dog det samme, som da jeg kontaktede It manden. Og sorgen og skammen og skyldfølelsen og ensomheden blev ikke mindre. Tværtimod.
Jeg har fået pakket 5000 flyers, alene, for det velgørenhedsprojekt jeg arbejder for. Da jeg skulle sende dem, proppede jeg det hele i en indkøbsvogn og rullede afsted mod PostDanmark som ligger inde i en Føtex. På magisk vis formået jeg for første gang i 40 år at vælte med en indkøbsvogn! Efter mere end 12 år i Dansk Supermarked, hvor det lykkes mig ALDRIG at vælte med en indkøbsvogn – dét er noget kunder og børn gør – så lavede jeg lige et solostyrt MED en fyldt indkøbsvogn foran Føtex. Vogn first og så mig oven på.
Slog jeg mig? Yep…..
En af mine kunder forsøger at snyde mig, en anden har ikke betalt en ret stor faktura på erhvervsrengøring (har naturligvis stoppet rengøringen dér men mangler stadig at få bagudbetalt for det arbejde der er udført, men som jeg har betalt hjælperen for dvs. jeg mangler pengene på min konto) og som prikken over i’et ringede en af mine andre hjælpere glad og frejdigt og fortalt mig at hun havde fået fast arbejde – takket været mig – UDENOM min virksomhed, dér hvor hun tidligere havde arbejdet gennem min virksomhed…… WTF??
Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige – enten er hjælperen dum eller også er kunden dum eller også er de begge dumme og småt begavet! Hun skal sku da ikke fortælle mig at de er gået udenom mig og lavet aftaler på den måde, hvor jeg har formidlet kontakten og så når kunden har sagt samarbejdet op, så hyrer de min hjælper til det samme job – WTF? Det står nøjagtig i kontrakten at det ikke er tilladt det første år efter end arbejde. Der er knap gået en måned – men hvad kan og hvad skal jeg gøre ved det?
Jeg ønskede hende held og lykke og sagde at jeg var glad på hendes vegne. Jeg orker ikke at kæmpe mere. Hver dag er en kamp. Jeg kæmper hele tiden og holder aldrig kamp-fri. Dog er jeg af den fast overbevisning at mine forældre mener at jeg holder fri og ikke laver noget 99,9% af tiden.
Det er en så trist kombination.
I dag er det Lørdag d. 8. December, i hvert fald 45 minutter endnu. Jeg har forspist mig i sådan en grad at jeg ligger i sengen og har det fysisk dårligt. Og alligevel tænker jeg at jeg ikke har spist så meget i dag, men min krop skriger STOP.
Her er hvad jeg har spist:
Klokken ca. 13.30 spiste jeg en burger på en cafe og drak en stor fadøl (hvedeøl)
Det regnede af H.T. og jeg havde taget computeren med ned i byen fordi min fredags tanke var, at jeg ville få skrevet og ordnet alt muligt online i dag (lørdag) og det ville jeg gøre fra en cafe for at få lidt afveksling. Men pga. regnen og lørdag, var der en million mennesker alle steder og 99% af dem var på cafe, så jeg spiste udenfor.
Da jeg var færdig, gik jeg hjem. På vejen købte jeg 3 cola light hos 7/11 og en pose Malarco snørrebånd (karamel) og en pose tyggemåner (smager af helvede til faktisk!)
Da jeg kom hjem, frøs jeg og havde ondt i mit ben, så jeg lagde mig på sofaen med computeren, en cola light, og begge poser slik. Snørrebåndene åd jeg i et hug nærmest. Tror de var for gamle for de var helt klistrede og ja ikke som de plejer. Tyggemånerne fik mine kæber til at smerte, så jeg spiste ikke dem allesammen, men de fleste (naturligvis…) resten blev smidt væk.
Og så sov jeg lidt.
Da jeg vågnede ved en 18 tiden gik jeg igang med at lave den medisterpølse jeg skal have med til Julefrokosten hos SUP i morgen (naturligvis har jeg lige nu krise over om jeg overhoved skal komme…. tusind grunde inkl. at jeg er for tyk)
Da jeg havde lavet medisterpølsen, som jeg ikke kan lide – spiste jeg et semi stort stykke og drak et glas frisklavet appelsinjuice (4 appelsiner blended) og sener drak jeg et glas vand. Og jeg føler bogstavelig talt at jeg er ved at dø af overpisning, mæthed og smerte. – men er det meget jeg har spist? Hvor usundt er det? Har jeg overspist? Eller har jeg bare overspist inden for en tidsramme men hvis det var fordelt over en dag ville det være ok?
Jeg kan ikke finde rundt i noget – og for at det ikke skal være løgn, så har WordPress lige opdateret til 5.0 og alting ser nu forskelligt ud og jeg kan ikke uploade billeder og alting driller….
Hvad har DU på hjertet?