Her til aften nåede jeg en milepæl af de helt store, en milepæl jeg sagtens kunne have undværet. For første gang i mit liv har jeg haft “nær-død-oplevelses-mave” hele 4 aftner i træk.
Kort fortalt går en sådan oplevelse ud på, at min mave starter med at prutte, hvilket kan være både med og uden lugt og lyd, sådan 50/50.
Dernæst rumler maven på en helt eksemplarisk måde og kramperne begynder. Efter 2-3 besøg på toilettet uden andet resultat end bispen efter vejret og frosne stillinger pga. altoverskyggende smerte, er det som om tarmkanalerne pludselig bliver spulet for fuld udblæsning og ALT indhold i min tarm og mave regioner, vælter ned i endetarmen, hvor lort, væske og halvfordøjet mad står i kø for at blive presset ud med en fart der sætter en champangeprop i forlegenhed – hullet det hele skal ud af, er desuden mindre end flaskehalsen på en champagne flaske……. smerten er ulidelig og følelsen af at være dehydreret og sulten kommer øjeblikkelig, efterfulgt af uendelig træthed, udkørt og slidt.
Og her er jeg så nu. Helt færdig. Svimmel af mangel på væske og så træt at jeg ikke kan sove. Klokken er 00.04 og jeg har ikke sovet siden kl. 04 i nat, da jeg vågnede pga. en lastbil. Min krop er smadret.
I morgen har jeg betalt nogle piger for at dele flyers ud. Håber at det giver poten med flere bookninger.
Jeg skal gøre rent i min egen udlejningslejlighed og tømme den helt. Resten skal over i min egen lejlighed.
Så skal jeg jonglere med et parkeringskort tilhørernede min ældste lillebrors kæreste, som har en p-plads hun ikke bruger mere, men der er 3 mdr.s opsigelse på den, så jeg har lovet at hjælpe med at leje den ud. Nu skal én person have p-kortet lørdag og søndag og én anden mandag og tirsdag frem til 28. Februar skal en tredje person have det. Og alt det imens jeg er i Spanien = Organisationstalentet kommer på sin prøve, på niveau med at få en Gæst lukket ind i min lejlighed, uddelt flyers osv. alt sammen mens jeg har en lejlighed med skimmelsvamp i DK og en anden lejlighed i Spanien med nylig installeret Aircon og 2 mænd der på mandag skal have det halve af 100.000 kr, som jeg har lånt….
Jeg håber Hr. Gud har en større formål med mig, for jeg kan godt nok ikke selv se hvordan det her skal ende godt…..
Oven i ovenstående, så tænker jeg SÅ meget på min Psykiater-Lærling at jeg overvejer om hun kan mærke det – jeg fører samtaler med hende i mit hoved og forsøger at fortælle hende alt de jeg føler, oplever og tænker. På en måde er det vel et godt tegn, at jeg fortæller nogen om mit liv, men på den anden side er det ikke særlig smart, da jeg jo så tror jeg har fortalt hende de her ting, når vi mødes igen og dermed får vi aldrig talt om dem……. og dét er vel egentlig ikke så godt?
Hvad har DU på hjertet?