Har du nogensinde tænkt på hvor fucked up livet egentlig er?
I dag er 1. Oktober og jeg har netop betalt regninger for Oktober på intet mindre end 43.805,79 Kr. Måske du falder bagover over tænker hvad FANDEN har du brugt penge på? Måske du bare tænker “Nå” men uanset hvad du tænker, så kan jeg fortælle dig at jeg end ikke har spist, tanket min bil, købt fodder til Ella eller købt en cola light eller drukket en øl ude i byen.
Til udgifter, hører som ofte, også indtægter. Mine indtægter for Oktober måned 2020 er på 29.853 Kr.
Dvs. jeg er kun ca. 13.952,79 kr i minus i denne måned. Lucky me!
Men som nævnt, så har jeg end ikke spist, tanket eller andet. Så jeg er faktisk ret fucked og kombinere det med at Oktober, November og December måneder er ligesom Januar og Marts: Månederne der aldrig fucking ender, så der er virkelig laaaang tid til jeg får penge mellem hænderne igen.
I ovenstående indtægter er de 1000 kr jeg har fået af vores “dejlige” socialdemokratiske regering som “covid-19 kompensation”
Så jeg skal VIRKELIG have solgt ting her i Oktober for at få det hele til at hænge sammen – og for at holde min kassekredit så tæt på 0 som muligt, min Far er nemlig ikke særlig pjattet med kassekreditter og jeg er så vidt enig, men havde jeg ikke min kassekredit, så ved jeg ikke hvordan jeg skulle få det her lorte regnestykke til at gå op.
Hver måned siger mine forældre at det jo må være så dejligt med indtægterne fra de 2 x lejligheder jeg ejer. Jeg kikker altid på dem med blanke øjen for jeg fatter ikke hvilken indtægter de taler om, jeg ser dem jo aldrig.
Feks. fra Februar til Juni førte jeg hver måned 6000-7000 kr til Spanien for at dække mine udgifter dér, da jeg pludselig fik aflyst ALLE mine bookinger men pudsigt nok ikke mine udgifter – og da der også var udrejse forbud fra DK til ES og indrejse forbud i ES fra DK kunne jeg ikke gøre så meget. Lige pt. træder jeg vande og skubber problemerne foran mig og håber at 2021 ser markant anderledes ud, ellers skal jeg virkelig til at overveje at skille mig af med lejligheden – sepcielt fordi i dette her regnestykke, er mine udgifter til min udlejningslejlighed i Spanien IKKE inkluderet. Den løber dog, pt. rundt pga. de last minute bookninger jeg fik i højsommeren fra spaniolere der var trætte af at være spærret inde. Men hvad jeg skal gøre fra Januar 2021 når der ikke er flere penge på kontoen i Spanien aner jeg ikke…..
Sammenlagt har jeg i 2020 overført 39.000 kr til Spanien fra DK. Penge jeg ikke kan trække fra pga. det manglende dokument fra min revisor, penge der er gået udelukket til at træde vande.
Derudover har jeg de seneste 5 måneder + de næste 2 måneder betalt 3994 kr hver måned i retsskat pga. at min revisor ikke har sat min indtægt korrekt og ja faktisk ved jeg ikke hvad det er som er galt men jeg betaler penge jeg ikke burde betale, fordi jeg har haft en revisor som burde stå for at sørge for at mit regnskab bare står knivskarpt på linjen og aldrig har slinger i valsen.
Derudover har jeg betalt advokatregning efter mit dialogmøde med psykiatrien på 12.500 kr, ny privat sundhedsforsikring på 3753 Kr, husleje her hvor jeg bor på 6000 kr, termin i min udlejningslejlighed på 12.504 Kr, termin i min gl. lejlighed på 12.695 kr, a-kasse 1478 Kr, netflix + viaplay (som jeg deler med mine søskende) på sammenlagt 100 kr, fællesudgifter i min udlejningslejlighed på 2020 kr, fællesudgifter i min gl. lejlighed på 1605 kr, Nordea Hverdag (som man ikke kan vælge IKKE at betale) 90 Kr, renter på kassekredit 14,25 Kr, icloud storage 69 kr – og jeg kunne blive ved.
Denne måned (oktober) er kun ca. 21 timer og 13 minutter gammel og jeg er allerede både mentalt og økonomisk drænet. Fuldstændig fucked og jeg har 0% interesse i at vide hvad resten af måneden har i vente for mig.
I går, onsdag ringede jeg til min læge, jeg spurgte om den henvisning til en psykiater jeg havde fået, stadig var gyldig selv om jeg havde brugt den én gang hos én psykiater. Det var vitterlig mit eneste spørgsmål og jeg tror ligesom at dét tændte en knap hos min læge for han talte og talte og talte så meget at han selv sagde til sidst: Taler jeg for meget?
Han sagde bla. at ingen psykiater vil rører ved mig, når jeg er sådan en patient der shopper rundt mellem psykiatre. (det der “shopper rundt” brugte han flere gange)
At de (who is de?) har brug for et afslutningsnotat ellers står jeg svagt fremadrettet.
At jeg ved at shoppe rundt mellem psykiatre står svagt fordi jeg ikke kan bevise at jeg kan afslutte ting osv.
Jeg fik heldigvis indskudt – hvilket jeg har takket mig selv for flere gange – at jeg er 42 år og ikke behøver bevise overfor nogen, at jeg kan afslutte noget og at der altid er 2 sider af samme sag og dét burde “de” være interesseret i at huske.
Men det korte af det lange er at min henvisning ikke er gyldig mere og jeg orkede ikke at tale mere med min læge som også nævnte at jeg “jo havde en anden sag kørende, så det så jo ikke så godt ud med alle de mennesker jeg ikke kunne med……” Jeg havde lyst til at dunke ham i hoved med en spade!! Det er jo netop dét som er problemet – folk ser at jeg er sådan en der ryger ind i konflikter med min psykiater, med psykiatrien, med forsikringsselskabet osv. så det betyder helt sikkert at jeg er fejlen. Måske virkeligheden er lidt mere nuaneret end bare forsiden?
Og hvor ville livet være nemt hvis fejlen bare lå hos mig, for så var det bare MIG jeg skulle ændre på for at fungere i livet. Men faktum er bare, på trods af hvad psykiatrien skriver i mine journaler, at fejlen ikke ligger hos mig. Jeg er langt fra fejlfri, men jeg opfylder mine aftaler, pligter og gøremål. Det er meget mere end man kan sige om dem som får løn for samme ting.
Feks. min fancy pancy nye psykiater (nu ex-psykiater) hun konkludere fluks at jeg er problemet frem for at teste den tese jeg sender til hende inkl. en grundig beskrivelse af hvor problemet ligger. Som forretningsdrivende burde hun være stærkt interesseret i at hendes website fungere optimalt. Og at hendes kunder er tilfredse. Dernæst så var det hende og hendes sekretær der ikke vendte tilbage til mig, som aftalt. Jeg har opfyldt min del og jeg gjorde det med glæde og jeg så frem til at få et godt samarbejde og så sejler det på deres side, men det er mig som betaler prisen.
Jeg har nu sendt en klage til Nets (som driver NemID) og til CGM.com som ejer det link min tidligere psykiater bruger på sit site, og som ikke virker på apple produkter. Nets tørrede hænderne på 5 sek. CGM har ikke svaret.
I Styrelsen for Forsikringsklager har jeg “vundet” første høringsrundte og fået udbetalt ca. 9000 kr (ikke fysisk endnu men med skriftlig lovning på det) på grund af “ting” de havde “glemt” at betale for – LIKE I HAVE FUCKING SAID THE WHOLE DAME FUCKING TIME!!!
Det er over ét år siden ulykken og ingen har villet lytte til mig, før jeg satte mig ned og lavede en klage – sådan burde det ikke være, specielt ikke fordi jeg har 0% overskud og det har taget mig uendelig langt tid at lave klagen, samle papierne, danne mig et kronologisk overblik over sagen osv. osv. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange mennesker der ikke når hertil hvor jeg er nået, fordi deres energi niveau er i minus.
Og tro mig, der kommer ingen og tager ens hånd og siger: Skal jeg ikke tage over her? Skal jeg ikke strukturere din hverdag med færrest mulige afbrydelser? Skal jeg ikke håndtere alle de her mennesker i dit liv som behandler dig skidt?
—–
Mht. Dialogmødet 25. September med psykiatrisk hospital, så gik det nøjagtig som jeg havde frygtet men fået at vide at jeg ikke skulle tro på som udfald. Jeg fik svar på 0% af mine spørgsmål og min tillid til at psykiatrien og dets medarbejdere faktisk er sat i funktion for at hjælpe psykisk syge og psykisk sårbare personer er overhoved ikke til stede.
Og når jeg tænker på min nu ex-psykiater og på psykiatrien, så er det eneste min krop og hjerne tænker på: Don’t get sick!! Don’t get sick!! Jeg skal aldrig igen i kontakt med psykiatrien, deres professionalisme er ikke-eksisterende og de lyver. 100% jeg kan bevise de lyver. Selv min advokat mener de lyver.
Jeg kan bevise at de tager fejl, at de har lavet fejlbehandlinger, fejlvurderinger, fejlarkivering, fejl i journalføring, fejl på så mange forskellige punkter at min advokat var meget forundret over at de ikke selv var kommet ud af buskene noget før, for at sige undskyld – hun (min advokat) mener ikke at de på nogen måder kan slippe for en påtale og bagefter, som hun sagde, så går vi efter personerne. Altså fagpersonerne og selv om det slet ikke var dét jeg ville da jeg startede ud, der ville jeg bare have en undskyldning for deres måde at behandle mig på, så er jeg nu gået fra at være så dybt dybt ulykkelig at jeg knap kunne navigere, til at være så følelsesforladt at jeg ikke længere tænker på psykiatrien som mennesker men som en ting der bare skal smage deres egen medicin.
Til dialogmødet havde jeg lavet følgende spørgsmål:
Dialogmøde Psykiatrien
Fredag d. 25. September 2020. Kl. 10.00-11.00.
Sagsnr. 2020-1489/KC
- Hvordan har i det som ledelse med, at en psykolog ansat under Jer, sender et brev ud til en klient (e-boks 16. Maj 2019) i Jeres navn (Region Midtjylland) op til en forlænget weekend, med møde dato direkte efter den forlængede weekend, uden at der foreligger information omkring klientens rettigheder, navn på mødedeltagerne samt en dagsorden?
– er dette normen for indkaldelse til temasamtaler?
– og i så fald, hvilken tiltag har I taget for at ændre denne praksis? - Hvordan kom I som fagpersoner og ledelse frem til at det at jeg googler psykolog Fede Dorit og fortæller hende om det, var rammebrud ift. Terapien (e-boks 16. maj 2019) når der ikke foreligger en skriftlig ramme for terapien mellem psykologen og jeg?
– og skulle I være faldet over en sådan, vil jeg gerne have den udleveret.
- Hvordan kan det være gavnlig for mig og min terapi, at en psykolog Fede Dorit ansat under Jer, fastholder at min familie ikke kan få en samtale med hende, før de har deltaget i et pårørendearrangement, når en større forståelse for mine udfordringer og min behandling ville være særdeles gavnlig for behandlingsforløbet og for mig samt skabe stører forståelse for min familie, omkring det at være pårørende til et traumatiserede psykisk sårbart menneske med senfølger.
– Samtidig er ”mere fokus på pårørende inddragelse” et af punkterne i psykiatriens egne ønsker for en 10 års plan for psykiatrien.
– Hvori ligger problematikken i at gøre det omvendt? - Hvordan kom I frem til at det ikke var muligt at give mig 30 dage fri (til at gå en Camino efter at jeg lukkede mit firma i april 2019) da det ville ødelægge min behandling betragtelig, men at det samtidig var okay, fra jeres side, at aflyse min behandling i 111 dage uden at der forelå en sikkerhedsplan for en patient I selv beskriver som: ”kendt for kroniske suicidaltanker” og et andet sted skriver: ”pt. har tidligere handlede på disse”
– hvor var bekymringen for at de 111 dage ville ødelægge min behandling og mit liv betragtelig kontra de 30 dage? - Hvordan kan det være professionelt acceptabelt at give klienter diagnoser på vej ud af døren efter en session, og efterfølgende ikke fagligt følge op på diagnosen, stabilisere evnen til at leve med diagnosen for klienten, fører diagnosen til journal, samt sætte en udredning i gang?
– jeg ved stadig ikke om jeg er diagnosticeret med personlighedsforstyrrelsen ”Histonisk” - Et gentagende emne i psykolog Fede Dorit behandling af mig, var relationer. Jeg er interesseret i at hører, hvor i relationen mellem Fede Dorit og jeg, lå tilliden, nærværet samt den resonans der er så vigtig mellem en psykolog og klient, at den er skrevet ind i de etiske grundprincipper for psykologer jf. Dansk Psykologforening.
- Hvordan tænker I jf. Brev af 29. maj 2019 at det er befordrende for mig og mit videre behandlingsforløb, at få fordoblet mine sessioner hos psykolog Fede Dorit fra 30 til 60 når jeg ifølge selvsamme psykolog er stærkt interesseret i hendes privatliv og har været det længe og ofte har brugt de terapeutiske samtaler efter dette formål og desuden har lavet brud på samme psykologs terapirammer?
– trods manglende journalføring herom. - Jeg vil gerne have uddybet præcist og detaljeret hvad der ligger bag ordene, skrevet ind i mit journal efter 2. temasamtale, af Psykoedukationspsykologen: ”Der er indkaldt til temasamtale med formål, at drøfte pt.s behandlingsforløb set i lyset af pt.s egne aktuelle ytringer omkring utilfredsheden med hendes behandler, samt primære behandlers oplevelse af at det er vanskeligt for pt. at holde rammer for terapiforløbet ift. Optagethed af primær behandlers privatliv, samt bruge de terapeutiske samtaler efter formålet”
– og vi ved allerede at der ikke tidligere er skrevet noget ind i mit journal om en sådan interesse. - Jeg vil gerne have en konkret, præcis og uddybende forklaring på, hvordan min jobsøgning som privatperson i april 2019 kan tillægges nogen former for betydning for mit behandlingsforløb og terapi, i psykiatrien i august 2019, hvor jeg sidder anklaget som patient for et angiveligt rammebrud på terapien efter at have googlede min daværende psykolog Fede Dorit og læst hendes speciale liggende på Region Midtjyllands hjemmeside.
- Jeg vil gerne have en konkret, præcis og uddybende forklaring på, hvordan psykoedukationspsykologen er tilkommet den information, at jeg i April 2019 som privatperson har søgt et opslået job i det private erhvervsliv.
- 4. februar 2020 har Nordmandspsykologen, skrevet følgende afslutningsnotat ind i mit journal. Der står: ”I det pågældende behandlingsforløb centrerede sig et tema omkring rammerne for behandlinge, idet pt. havde haft henvendt sig til daværende og tidligere behandlere uden for sygehusregi”
Jeg vil gerne have uddybet præcist og detaljeret
– hvem har jeg helt konkret kontaktede uden for sygehusregi? Navn(e)?- hvornår har jeg konkret kontaktede daværende behandler uden for sygehusregi? Dato?
- hvornår har jeg konkret kontaktede tidligere behandler uden for sygehusregi? Dato?
- hvad har kontaktet bestået af?
- hvor er beviserne for hver enkelt af de påstået kontakter?
- Hvilken garantier kan I give mig, som klient, borger og skatteyder for at dette ikke sker for andre psykisk sårbare mennesker der får kontakt til specielt psykolog Fede Dorit men også psykiatrien generelt.
– og at det ikke allerede er sket? Det er uværdigt! - Jeg vil gerne vide hvad din mening er Indianerlæge, om at direktøren for psykiatri og social i Region Midtjylland, sender mig mails kl. 01.29 om natten (21. februar 2020) jf. Din egen øget interesse i, hvorfor jeg sendte en mail til psykolog Fede Dorit16. maj 2019 Kl. 01.19, under første temamøde 22. maj 2019?
Jeg kan konkludere at I må have flere oplysninger om mig, end der står i mit online sygehusjournal, da I ellers ikke kan konkludere at jeg har søgt job samt været stærkt interesseret i mine behandlers privatliv, idet intet af dette er nævnt med ét eneste ord i mit journal.
– Jeg vil gerne have udleveret den eksterne information omkring mig og min person, som I ligger inde med.
Ydermere vil jeg gerne påpege, at ingen af mine i alt 4 behandlere i psykiatrien på noget tidspunkt har noteret i mit online sygehusjournal, at jeg har vist nogen former for interesse i deres privatliv eller at jeg skulle have opsøgt/kontaktet dem uden for sygehusregi. Dette er et postulat fremsat af Fede Dorit og indskrevet i mit online sygehusjournal af Psykoedukationspsykologen efter andet temamøde.
Jeg vil at disse usandheder skal fjernes fra mit online sygehusjournal, ligesom der skal tilføjes en note ved redigeringen, at dette er slettet pga. Ukorrekt journalføring fra psykiatriens side.
——
EFTER dialogmødet har jeg indsendt følgende til Styrelsen for Patientklager sammen med dokumentation (naturligvis da jeg aldrig kommer med postulater jeg ikke kan bakke op med fysiske beviser)
Notater efter dialogmøde med Psykiatrien
Fredag d. 25. September 2020 – Kl. 10.00-11.00.
Sagsnr. 2020-1489/KC
Mødet er optaget af undertegnet. Optagelserne stilles gerne til rådighed for Styrelsen for Patientklager samt Psykiatrien i Region Midtjylland.
Med til mødet på min side var, advokat Sanne samt bisidder Balimanden. Advokat Sanne havde pr. Mail 18. September 2020 informeret psykiatrien om at hun samt min bisidder deltog i mødet. Dette blev bekræftet og accepteret telefonisk af psykiatrien samme dag.
I indkaldelsen fra Region Midtjylland (se vedhæftet) står der at datoen for mødet er torsdag d. 25. September.
Torsdag er d. 24. September. Fredag er d. 25. September. Derudover mangler der decideret ord i selve indkaldelsen, ligesom brevet sendt fra sekretær Annette er ulæseligt, grundet manglende ÆØÅ (se vedhæftet)
Denne systemgenerede fejl, er en generel fejl jeg oplever når jeg modtager materiale fra Region Midtjylland, men efter at have påpeget det ulæselige i materialet af flere omgange overfor afsenderne, bla. Også Annette (mail af 14. januar 2020) tænker jeg at det blot er en af de ting man må acceptere når man kommunikere med Region Midtjylland. (se vedhæftede e-boks beskeder)
I indkaldelsen står der endvidere ”I samtalen deltager fra Afdeling for Depression og Angst AUH Psykiatrien: Ledende oversygeplejerske samt Overlæge og funktionsleder Indianerlæge” hvorfor det var en stor og dybt ubehagelig overraskelse at gå ind i et rum, hvor der sidder 4 repræsentanter for psykiatrien frem for de 2 nævnt i indkaldelsen, uden på forhånd at være informeret om dette.
Til samtalen havde jeg forberedt en række spørgsmål, på baggrund af mit journal, de 2 x temasamtaler samt afslutningsnotatet fra 4. Februar 2020. (se vedhæftet) Jeg havde printet 2 x eksemplar ud til psykiatrien, som de modtog ved min ankomst til mødet.
Til spørgsmål 1 + 2 fortæller min advokat Sanne at hun med sin baggrund som advokat, også læser e-boks brevet af 16. maj 2019 fra Fede Dorit som et brev man sender når der er sket noget ganske alvorligt. Næste skridt er politiinddragelse og at rammebrudet er dybt alvorligt. Det samme er bisidder Balimanden opfattelse af brevet, da han læste det.
Psykiatrien kan ikke love at de vil ændre deres kommunikationsform fremadrettet, ligesom de henviser til at brevet følger de retningslinjer der er i psykiatrien for at sende breve ud til patienter når der er sket rammebrud på terapien. Disse retningslinjer finder jeg yderst uheldige, specielt fordi brevene sendes ud til helt almindelige mennesker, som ofte oven i også er psykisk sårbare, og hvis tonen i et brev vedrørende en så simpel hverdagsting som at google sin psykolog, er som i brevet af 16. maj 2019, så tør jeg ikke tænke på, hvad et brev ville indeholde af ordlydende, så frem der var tale om en virkelig alvorlig hændelse.
Overlæge Indianerlægen siger desuden at rammer er noget man taler med sin behandler om og nævner at jeg som patient også har talt rammer med både Fede Dorit og Psykiater-Lærlingen og at det er dérfra Fede Dorit rammer kommer fra – jeg syntes det er en utrolig flydende og uheldig betegnelse for rammer. Hvis rammer er så vigtige som de åbenbart er, bør de ikke skabes verbalt og lidt hen af vejen i et forløb, men skrives ned fra start og være underskrevet af alle parter, så der ikke foreligger tvivl om hvad rammerne er, samt hvornår der er et rammebrud.
Til spørgsmål 3 forsøgte oversygeplejersken at sige at der i psykiatrien var procedurer der skulle følges med henblik på hvorfor mine pårørende ikke kunne få en pårørendesamtale med Fede Dorit før de havde deltaget i et pårørendearrangement, hvilket min familie ikke var interesseret i.
Her afbrød jeg oversygeplejersken og informeret hende om, at jeg har haft vendt samme problematik med min (daværende) nye Nordmandspsykolog, som fortalte mig at der ikke forelå faste procedurer eller rammer for hvad pårørende skal gøre for at få en pårørendesamtale med en psykolog og at det Citat: ”var en individuel vurdering.”
Derfor er det åbenlyst at det var Fede Dorits egen personlige holdning til hvad mine pårørende skulle gøre før de kunne få en pårørendesamtale med hende, ligesom det er åbenlyst at det er Fede Dorits egen personlige holdning, der negativt har påvirket det faktum at mine pårørende d.d. stadig ikke forstår mine udfordringer og på baggrund af den manglende forståelse, på ingen måder bakker op omkring min tidligere eller fremtidige behandling i psykiatrien, hvilket er utrolig konfliktskabende i min dagligdag. Alt dette kunne så nemt være undgået og forebygget.
Samtalen omkring dette emne med Nordmandspsykologen er optaget og stilles gerne til rådighed for Styrelsen for Patientklager.
Til spørgsmål 4 undskyldte oversygeplejersken for de utrolig mange aflysninger der har været i mit forløb med Fede Dorit og siger at dét er uacceptabelt.
Da jeg spørger ind til e-boks brevet af 9. juli 2019 fra Indianerlægen, hvori der står: ”Dine samtaler i Enhed for Personlighedsforstyrrelser er aflyst frem til, at vi har haft temasamtalen 14. August 2019” samt til de i alt 111 dage uden behandling eller kontakt til psykiatrien, på baggrund af mit angivelige rammebrud på terapirammerne hos Fede Dorit, fortæller Indianerlægen at dén kommentar og de 111 dage med aflysninger skyldes sygedom. Indianerlægen ønsker ikke at uddybe det yderlig.
Jeg finder det dog påfaldende, at det er muligt at forudsige 36 dages forudgående sygedom, ligesom det er påfaldende at man laver en så omfattende og voldsom aflysning af behandling, uden en sikkerhedsplan, når selvsamme overlæge 48 dage tidligere (22. maj 2019) til første temasamtale, informerede patienten om at hun fremadrettet ikke på nogen måder måtte kontakte psykiatrien udenfor terapisamtalerne.
Disse beviste handlinger efterlader en tydelig psykisk sårbar patient helt uden sikkerhedsplan og netværk, samt mulighed for pårørendestøtte i 111 dage. Dét er uacceptabelt og dybt uværdigt. Og desværre er patienten mig.
Til spørgsmål 5 svarede Indianerlægen at da ”de” jo ikke havde været til samtalen, hvor Fede Dorit på vej ud af døren, giver mig hånden og siger ”jeg kan godt forstå at du ikke kan se dig selv i borderline (diagnosen) da du også er histonisk…” og derfor kunne de (psykiatrien) ikke gå yderlig ind i det spørgsmål. Jeg opgav at argumentere mere.
Til spørgsmål 6 fortalte oversygeplejersken at det var vigtigt (i psykiatrien) at arbejde igennem relationer og manglende resonans mellem behandler og klient, og at det var på den baggrund at jeg fik forøget mine terapisamtaler fra 30 til 60.
Jeg argumenteret at sådan gør man ikke nødvendigvis i det virkelige liv, altså bruger tid, ressourcer og energi på at forsøge at kunne lide og samarbejde med mennesker man ikke bryder sig om, hvilket oversygeplejersken fastholdt at dét gjorde ”man/mennesker”
Jeg mente og mener stadig at det er spild af god energi at forsøge at kommunikere med kollegaer eller mennesker generelt som man møder igennem livet og som man instinktivt ved man ikke klikker med. Når man samtidig er psykisk sårbar og kører på pumperne i alle henseende inkl. energi, psyke og overskud, så er det i min optik dødsdømt fra starten af, at forsøge at skabe en relation ud af to modpoler, ligesom det er forkert fokus, da der er mange andre trin man kan arbejde mere succesfuldt med, før man fastholder en ikkeeksisterende relation.
Den gode relation mellem klient og behandler, er blandt de etiske grundprincipper for psykologer jf. Dansk Psykologforening, som alle psykologer i Danmark arbejder under, inkl. Fede Dorit, hvorfor ovenstående svar var oversygeplejersken virker endnu mere ugennemtænkt. Dette havde psykiatrien ikke nogen kommentar til.
Til spørgsmål 7 henviste oversygeplejersken til spørgsmål 6 og mente at psykiatrien havde svaret på dette, trods den manglende journalføring igennem alle mine 9 måneders behandling hos Fede Dorit. Den manglende journalføring ønskede psykiatrien ikke at gå nærmere ind i.
Til spørgsmål 8 + 9 + 10 var jurist Stevanis mening at disse hørte ind under sagsnr. 2020-5341/KC ang. Brud på tavshedspligt. Dette er jeg uenig i, da brud på tavshedspligten for mit vedkommende kun omhandler psykiater-lærlingen og ikke psykoedukationspsykologen.
Jeg accepterede dog at psykiatrien ikke ønskede at svare på disse 3 x spørgsmål til dette dialogmøde og gjorde samtidig opmærksom på at psykiatrien dermed har ekstra lang forberedelsestid mht. Svar på spørgsmål 8 + 9 + 10 og at brud på tavshedspligten dermed også, nu omhandler psykoedukationspsykologen, samt at jeg forventer svar på ovenstående, til dialogmødet ang. sagsnr. 2020-5341/KC ang. Brud på tavshedspligt.
Til spørgsmål 11 var Indianerlægens kommentar at psykiatrien ikke havde mulighed for at gå ind i en nærmere dialog omkring de angivelige kontaktformer udenfor sygehusregi, ligesom psykiatrien, ifølge Indianerlægen ikke ligger inde med beviser for påstandene som på nuværende tidspunkt er skrevet ind i mit online journal, hvorfra jeg ønsker dem slettet.
Da min bisidder Balimanden spørger ind til hvordan disse ikke-beviselige påstande kan fjernes fra mit journal, svarer oversygeplejersken ”det ved jeg ikke, men ikke på dette møde” men hun var samtidig ikke interesseret i at kommentere på hvordan usandhederne fjernes.
Min advokat Sanne nævner at når hun får nye klienter, hvor der i deres journal eller papir står at de har tendens til eller er kendt for, at opsøge personalet privat/udenfor sygehusregi, så går der altid en mental klap ned, og man tager bevist/ubevist en vis afstand til klienten, hvorfor en sådan journalføring er yderst skadelig for undertegnet. Psykiatrien kommentere ikke yderlig på dette.
Derudfra konkludere jeg, at da der på intet tidspunkt igennem mine 3 år i psykiatrien er skrevet én eneste kommentar i mit online journal om at jeg, som patient har haft nogen former for interesse i mine behandlers privatliv, har brugt mine sessioner på at tale om mine behandlers privatliv, eller har kontaktet mine behandlere uden for sygehusregi, før Fede Dorits stærkt anklagende e-boks brev af 16. maj 2019 – at afslutningsnotatet af 4. Februar 2020 samt journalføringen op til første temamøde samt efter andet temamøde 14. August 2019 er ubegrundet og direkte løgn.
At behandlerne udveksler erfaring internt (ifølge Indianerlægen) omkring de forskellige patienter er fint, men det er under ingen omstændigheder okay, ej heller professionelt eller lovligt, at bruge mundlig overleveret ikke-dokumenterbart materiale til at beskrive en patients personlighed og handlinger i et journal der er ”offentligt” tilgængelig for alt sundhedspersonale fremadrettet. Selv efter min død, vil mit journal bestå.
Hvis ikke psykiatrien kan fremkomme med konkret dokumenterbart materiale på deres egne påstande, og forsat nægter at slette, ikke blot korrigere eller lave en tilføjelse, men fuldstændig slette disse påstande fra mit journal, vil jeg gøre opmærksom på at der ifølge dansk lovgivning er tale om injurier og at det ifølge straffeloven §268 er både ulovligt og strafbart og at jeg har tænkt mig at følge denne påstand hele vejen til domstolen, hvis nødvendigt.
Spørgsmål 12 nåede vi ikke.
Spørgsmål 13 læste jeg op for Indianerlægen, men grundet tidsmangel kom der intet svar, hvilket er ærgerligt, da netop tidspunktet for afsendelsen af min mail til Fede Dorit via omstillingen d. 16. maj 2019 Kl. 01.19 fyldte en del på første temamøde 22. maj 2019 og mit svar omkring forskubbet døgnrytme blev ikke godtaget af Indianerlægen som svar på hvorfor jeg sendte en mail så sent, hvorfor spørgsmålet blev gentaget flere gange.
Det er derfor påfaldende at direktøren for psykiatri og social i Region Midtjylland, sender mig en mail kl. 01.29 om natten (21. februar 2020) uden at der bliver løftet øjenbryn.
Herefter udfyldt jeg et skema til Styrelsen for Patientklager, hvor jeg fastholder min klage samt at kritikken i først omgang, rettes mod behandlingsstedet. Jeg skriver endvidere at eventuelle rettelser sendes direkte til Styrelsen for Patientklager via nem-id/eboks. Advokat Sanne læser det udfyldte igennem og godkender. Skemaet afleveres til sekretær Annette.
Herefter nævner oversygeplejersken at jeg skal vide at jeg altid er velkommen til at blive gen-henvist til psykiatrien og at der er frit sygehusvalg, hvorfor jeg kan vælge imellem f.eks. Skejby eller Viborg. Oversygeplejersken siger endvidere at ved en gen-henvisning vil psykiatrien behandle mig professionelt, hvortil jeg spørger, mens jeg lægger hånden på min mappe indeholdende mine spørgsmål, om den professionalisme hun taler om, er den samme som jeg oplever her? Dette spørgsmål blev ikke besvaret.
Jurist Stevani følger os ned til cafeområdet. Mødet er slut.
Trods 9 måneders forberedelsestid, var det ikke muligt for psykiatrien at besvare mine samt min advokats spørgsmål og dermed hjælpe mig og os til at forstå, hvordan vi er havnet her, samt hvad mine fejl består af og hvordan psykiatrien undgår at det sker igen. Den manglende erkendelse af fejl, er for mit vedkommende en falliterklæring for psykiatrien og specielt for de involverede behandlere og ikke noget der befordre til tillid; hvorfor jeg kan konkludere at min psyke ikke kan klare en henvisning mere til psykiatrisk hospital.
—–
For næsten en måned siden, solgte jeg en bog jeg havde fundet til storskrald. American Psycho på dansk. Den blev betalt via mobilpay (50 kr) køber betalte også 39 kr for forsendelse, og så betalte jeg for den foret bobbelkuvert. Som så ofte før, pakkede jeg bogen og sendt den via Coolrunner appen med DAO. Et par uger gik og pludselig en dag fik jeg en sms om at der lå en pakke til mig, det var bogen der var kommet retur.
Jeg skrev til fyren at hans bog var kommet retur fordi den ikke var blevet afhentet. Jeg ved ikke hvad grunden var til at han ikke havde hentet den, men måske han ikke havde kunnet overskue det? Det var i hvert fald hvad jeg tænkte, så i går, efter grundig gennemtænkning, tilbageført jeg 50 kr til hans mobilpay og skrev at det var for bogen.
Jeg håber at nogen en dag vil gøre en lille act of kindness for mig, det behøver ikke være økonomisk, bare noget sødt og uventet. Det er nemlig den manglende generelle venlighed mennesker imellem hinanden, jeg har så svært ved at se.
– og som jeg mener at hele verden har så enormt meget brug for.
——
Efter dialogmødet, jeg ved ikke præcist hvilken dag, drømte jeg om psykiatrien generelt. Om psykoedukationspsykologen og indianerlægen og om psykiater-lærlingen. Jeg drømte at de fortalte mig ting, om deres privatliv – ting jeg allerede vidste, netop fordi de havde fortalt mig det i virkeligheden men nu da jeg ved at de her ting er blevet brugt imod mig og brandmærket ind i mit journal, ville jeg i drømmen, ikke høre dem.
Så jeg gik, væk fra dem.
Drømmen foregik i en by med en kanal og jeg mens jeg gik med kanalen på højre hånd og gamle bygninger på min venstre hånd, tænkte jeg i drømmen, at det her sted minede mig om gaden i filmen “Tulipanfeberen” – sidegaderne til venstre for mig var stejle opaf som i San Francisco og mens jeg i drømmen gik væk fra psykiatrien, asede de forskellige behandlere op af hver deres sidegade – egentlig meget figurative speaking hvis man tænker over det.
Pludselig kommer psykiater-lærlingen gående bagfra og op på min venstre side, hun begynder at fortælle, om hendes påståelige søn som jeg mener vil blive en glimrende journalist, fordi han åbenlyst forhandler aftaler og inden han er færdig, laver han et re-cap af aftalen. Very vise move. Men i hans mors verden gør det ham insisterende. Hun fortalte mig at hun selv havde været iværksætter, at det var svært at få tilsag fra Innovationsonsfonden som jeg bla. fik med mig nu lukkede firma (men da jeg ikke kunne løfte min halvdel af tilsagnet blev det aldrig til noget) at det ikke skadet at være smuk, at hun havde diabetes osv. Hun talte naturligvis i sammenhængende fortællinger men jeg kan ikke huske dem nøjagtigt, kun at hun fortalte mig ting jeg allerede vidste (i drømmen) fordi hun i virkeligheden havde fortalt mig de ting hun nu gik og fortalte mig (igen) mens vi fulgtes ad langs kanalen i en by et sted i verden. Det var aften og ved at blive mørkt.
Jeg kikkede på hende, i drømmen og sagde: “Du må ikke fortælle mig det (og henviste til noget hun lige havde sagt) fordi det bliver brugt imod mig” Min psykiater-lærling kikkede på mig mens vi gik og jeg konkluderede at vi næsten var lige høje og sagde: “Ja…med hensyn til det…… ” – og så vågnede jeg. Lige dér vågnede jeg af drømmen og fik derfor ikke et svar.
Det er, logisk set, en drøm der kommer som udspring af dialogmødet hvor jeg ikke fik svar på de spørgsmål jeg havde skrevet ned og hvor jeg gik derfra med mindre klarhed end jeg ankom med og med en størrer foragt for de mennesker jeg mødte, end da jeg ankom. Men på en måde var drømmen mega vigtig føler jeg, uden at jeg overhoved kan sætte en finger på hvad det er der gør den vigtig. Jeg talte også med psykoedukationspsykologen og indianerlægen i drømmen men jeg kan slet ikke huske hvad vi talte om, Blot at vi talte. Det er virkelig træls at drømme en vigtig drøm og så ikke have mulighed for at fastholde kerneværdien af drømmen.
Anyway, jeg har sendt mine papir ind til Styrelsen for Patientklager og der er ikke mere jeg kan gøre.
——
Har lige opdaget at jeg kom til, i går aftes åbenbart, at udgive dette indlæg uden en titel. Og uden at det naturligvis var skrevet færdigt. Så nu har jeg deaktiveret det igen.
——
I onsdags var Ella og jeg ude på mine forældres gård og hun gravede løst som en anden mulvarp – torsdag var hun fin om morgen da vi gik tur, indtil hun om eftermiddagen begyndte at halte. Fredag morgen ringede jeg til dyrelægen og vi blev enig om at se weekenden an, da det sikkert bare var en forstrukket muskel.
Lørdag kunne hun ikke støtte på sin forpote da hun vågnede, så gæt hvor jeg var kl. 09.30 lørdag formiddag? Yes sir, jeg sad i venteværelset hos Anicura sammen med flere andre hunde og katte ejere – og gik derfra kl. 13.40 hele 3899 kr fattigere og med smertestillende medicin til Ella i lommen. Hun skal have medicinen hver dag i 7 dage og nu har hun det allerede bedre (det er mandag i dag) dog lige med det minus at hun også er i højløbetid og at der er flyttet en rottefamilie ind ude på hjørnet under kældervinduet i nabobygningen. Eller det var der. 3 stk. Fra og med i går er der kun 2 rotter tilbage, som begge tog flugten i fuld firspring henover vejen og ned i åen. Rotte nr. 3 måtte lade livet og endte i en affaldscontainer.
Men nu da Ella ved der er rotter lige dér så kommer vi til at stå og blomstre på det hjørne hver evig eneste fucking dag de næste mange måneder – og da jeg ikke er lige så ivrig efter at snuse efter rotter som Ella er, endte hun med at klemme sig ud mellem tremmerne på porten fra haven til vejen og *vola* stod der to unge mennesker med min hund, foran hoveddøren til opgangen mens jeg løb forvirret rundt inde i haven og kaldte på Ella, som jeg kunne hører pibe men ikke fysisk se. Fordi hun sad på den modsatte side af bygnigen og peb. Konklusion: Nu kan jeg ikke længere have Ella løbende løs i haven, da hun klogt nok ikke lige har tænkt sig at glemme at hun kan mase sig igennem porten hvis hun virkelig kan lugte en fed århusianerrotte.
Sååå hvad er pointen i at bo her hvor jeg bor nu, hvis jeg end ikke kan lukke Ella ud i haven? Ingen. Absolutly fucking no point.
——
I morges kl. 07.00 kørte en kæmpe lejet varevogn fra Mercedes et eller andet biludlejning ind gennem indkørslen til vores ejendom, hvor min lejlighed ligger lige som den første, opover fortorvet, som er lige ved mit soveværelsesvindue – og forsatte, via fortorvet hen til min larmende nabos vinduer og parkeret lige dér, midt på græsplænen.
Jeg var så forbavset over den total åbenlyse mærkelig kørsel og over det faktum at der blev parkeret foran min nabos vinduer frem for mine – min nabo er ham hvis datter holdt kæmpe fødselsdagsfest og hvor der pludselig var mennesker på min altan, ham som også er med i bestyrelsen og som ikke har taget min eneste klage seriøs omkring ham overboen der starter søndag morgen kl. 07.30 med at renovere, som smed muresten ud af vinduet og ned i traileren som de stratetisk havde parkeret foran mite vinduer, hvor vinduerne til soveværelest stod åbent og hvorefter hele soveværelset var dækket af murebrokkestøv. Ja HAM.
Det viste sig at føreren af bilen, netop er ham min hjernedøde overbo, som åbenbart tænkte at det var okay at parkere på græsplænen 11 centimeter fra min bestyrelsesnabos vinduer – bilen var så stor at den dækkede alle 3 vinduer han har og på et split sekundt stod naboen til den ene side, plus naboerne i midten og skændtes med vores fælles overbo pga. hans parkering. Jeg smuglyttede fra soveværelset, hvilket ikke var svært, da de råbte ret højt – jeg kunne ikke lade være med at smile over at han (overboen) fik skideballe over hans åbenlyse hjernedøde opførelse, men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor alle naboerne var i alle de måneder han parkerede foran mine vinduer?
Jeg klagede én gang, efter at mit bæger var mega fyldt, blev kaldt en løgner og har ikke klaget siden og kommer heller ikke til det
– men gæt hvem der ikke er en løgner? I.
– Gæt hvem der, hvis jeg ventede længe nok, ville lave ligende opførsler overfor andre? Overboen.
Overboen er sikkert et godt nok menneske inderst inde, han er overtatoveret og tømmer, ung og mega smart i en fart, han arbejder på at få den lækreste lejlighed, hvilket han sikkert også får, men klokken er nu 20.42 og han kører stadig med en rundsav og dét syntes jeg ikke er okay. Han burde havde købt sig et hus og sat det i stand i stedet for. Jeg håber han bliver så mega træt af at bo her, at han rejser før jeg rejser men så heldig kan jeg vist ikke være.
Overboen hvor jeg boede før, holdt så mange fester at lamperne gyngede i soveværelset og holdt trampefester. Tænk hvis jeg en dag kunne bo et sted hvor mennesker faktisk tænker på deres naboer og sætter andres behov op på siden af deres egne eller endda over. Igen er vi tilbage til den venlighed jeg ikke kan se nogen steder.
——
Speaking of venlighed. I dag er Lørdag d. 10. Oktober og jeg har lige tjekket min aol.com email til denne blog, som jeg nærmest aldrig tjekker. Dvs. jeg tjekker den hvert halve år, for ellers deaktivere aol kontoen men ellers, nej.
I de år jeg har haft aol email kontoen har jeg fået 3 mails, som ikke var spam. Da jeg tjekkede i dag pga. en kalender notifikation, var der ikke færrer end 3 forskellige ikke-spam emails til mig. Fra 2 forskellige personer. Ingen af dem er nogen jeg kender eller nogensinde har hørt om. Ever.
Jeg er stadig selv ved at finde hoved og hale i indholdet, men det hænger sådan sammen at der findes en social app der hedder Jodel. Den har jeg brugt nogle gange, ikke meget men i perioder. Det væreste ved Jodel er at alle har en mening og folk er, som folk er flest når de sidder i skjul bag deres skærm, ualmindelig uden filter og siger og skriver ofte ting de overhoved ikke ville sige eller mene hvis de sad foran det menneske som stillede spørgsmålet.
Og netop pga. dét bruger jeg den ikke særlig meget, det er – for mig – for hårdt. Folk har svært ved at være objektive og VENLIGE og alle kan have alle erhverv derinde, så hvis du tror der er lægemangel i Danmark eller mangel på advokater, kloge hoveder, jordemødre, skolelærer eller andet, så findes der ca. 10.000 af hvert erhverv derinde. Altid. Hele døgnet rundt.
Men for det mest har folk bare svært ved at tage et objekt skridt tilbage, være observerende, lyttende, omsorgsfulde og VENLIGE og specielt har folk svært ved at sætte sig i andres sted, om end bare for et øjeblik.
Nå men min sidste jodel derinde var omkring hvordan andre ville gribe det an, at få oversat eksamenspapir til engelsk hench at jeg vil forsøge at søge ind på jordemoderstudiet i England. Det er 4 uger og 5 dage siden i dag.
Men d. 1. Oktober var der en jodel, åbenbart lavet af mig, som fortalte at jeg havde vundet min klagesag mod Styrelsen for Patientklager. Du ved, den klagesag som tager minimum 18 måneder, og hvor jeg havde første af gud ved hvor mange dialogmøder d. 25. September. Altså 6 dage tidligere, hvoraf 2 af dem var weekenddage dvs. i teorien kun 4 dage tidligere. Dén klagesag som er delt op i 2, hvor andet dialogmøde end ikke er berammet endnu.
Anyway, jeg har naturligvis ikke lavet en jodel d. 1. Oktober og da jeg først tjekker min mail i dag, d. 10. Oktober er de links til jodlen som er sendt til mig, af 2 forskellige personer, hvoraf den ene har skrevet 2 mails, udløbet, eller også er jodlen slettet. I hvert fald virker de ikke og jeg kan derfor ikke se hvad der er skrevet. Men ifølge de mails jeg har fået tilsendt, var det ikke pæne ting der blev skrevet om mig – som jo ikke var mig.
Jeg kender ikke de to personer som skrev til mig, jeg kender ikke den eller de personer der har lavet jodlen, men åbenbart er begge de to personer (som har sendt mig en mail) faste læsere herinde (jeg tænker ikke de kender hinanden) og de kunne derfor se, ud fra hvad der var skrevet i jodlen at den ikke var lavet af mig/at indholdet ikke passede med hvad de læste herinde. Og derfor skrev de til mig.
Deres “vagt i gevær” blev vækket da de netop havde læst herinde, at mødet var d. 25. September og de kunne derfor regne sig frem til at der ikke kunne foreligge en afgørelse allerede – hvilket der heller ikke gør. Jeg tænker vi skal helt frem til 2021 før der ligger en afgørelse og igen tænker jeg ikke at vi er én dag eller 2 måneder inde i 2021, men nok nærmere sommeren 2021.
Anyway, de fortalte mig også, at der var andre som skrev om min blog derinde, forstået på den måde, at i den jodel som angiveligt skulle være lavet af mig, er der andre anonyme brugere som nævner min blog (denne blog) og som “truer” med at offentliggøre bloggen. Alene dét fortæller mig jo hvor fucked up sådanne chatforums kan være.
Hvordan kan man true med at offentliggøre en allerede offentlig blog? Det kan jeg kun se som et forsøg på at skade personen bloggen er lavet af (dvs. mig) og da det samtidig var “mig” der havde lavet opslaget som truslerne blev lavet i, var truslerne jo udsendt til mig. Total weird og langt ude, specielt fordi jeg slet ikke var på Jodel den dag og specielt fordi jeg jo ikke har vundet sagen og dermed heller ikke vil eller kan få noget ud af at skrive at jeg har. Men mest weird er det at folk har kommenteret som de to personer der har emailet mig, skrev at de gjorde.
Men da jeg ikke har læst hvad der er skrevet konkret og ikke har mulighed for det, har jeg – efter at chokket har lagt sig, besluttet mig for ikke at bruge mere af min sparsomme energi på at tænke på dét mere. Hvilket ellers er noget min hjerne er notorisk kendt for, men jeg kan vitterlig ikke gøre noget ved det, selv hvis jeg ville. Så, let bygones be bygones og til de to varmhjertede personer der skrev, så TUSIND TUSIND TAK og til dem som læste jodlen (og følger med herinde) og skrev om min blog, til dem som beskrev mine psykiske diagnoser derinde og nedgjorde mig, både som menneske, kvinde og psykiatrisk patient, så husk at psykisk sygdom kan ramme ALLE og at venlighed stadig er en af de få ting der findes i livet. Så selv hvis man ikke er enig med andre, kan man stadig godt være venlig.
– en dag, måske ikke så langt ud i fremtiden, kan det være at du selv får brug for venlighed.
——
Har lige set filmen “Noah” om Noah’s Ark på Netflix. Fuck hvor er manden (Russel Crow) sindssyg! En ting er at være meget troende men en HELT ANDEN TING er at vise foragt overfor dem der tror de er konger over et folk, for så selv, senere i filmen, at gøre sig til herrer over liv og død. Jeg ved ikke hvem der er mest fucked. Gud? Kain’s Sælgt? Seth’s Slægt? Bottomline er alle mennesker nok dårlige og onde på et eller andet niveau, spørgsmålet er nok blot hvem der kontrollere det bedst og opfører sig mest anstændigt. For hvem det falder naturligt at være god og for hvem det falder naturligt at være ond.
——
Siden jeg er begyndt at lægge ting til salg fra mine forældres gård der skal rykkes ned, er antallet af grimme beskeder jeg har modtaget fra, pudsigt nok KUN mænd steget drastisk. Jeg modtager jævnligt “du er en fucking luder mær kælling” beskeder når jeg lægger ting til salg, specielt hvis det er ting der er “mande agtigt” som feks. en opvaskemaskine, køleskab, radiatorer mv. Da jeg fik lov til at sælge en masse kuglelejre som min far havde i garagen, da vi tømte den, svømmede jeg også baglænds i negative latterliggørende kommentar.
Så jeg var på en måde forberedt på det, men så alligevel ikke. Måske det er mængden der har overrasket mig, specielt fordi kommentarene ikke kommer fra én eller 10 mænd men fra måske 30-50 mænd. Nu er jeg igen godt klar over at mænd er som lemminger, når en mand råber SKÅÅÅÅL så råber resten af koret også SKÅÅÅÅL. Så når en mand laver grin med et opslag, så gør alle de andre det også – eller stort set alle andre.
På ét opslag med nogle helt nye trykimpreneret 7 meget lange brædder som fra ny af ville koste 2000 kr, men som jeg solgte for 500 kr, kom der ikke færrer end 87 kommentar på. Alle negative, alle latterliggørende, alle uden relation til at de ønskede at købe brædderne.
Til sidst slog jeg kommentarene og notifikationerne fra på opslagene, så folk ikke kunne kommentere på dem, men blev nød til at skrive en privatbesked og så jeg ikke fik notifikationer når folk likede mine opslag – hvilket ingen gjorde, de lavede alle en grinende smiley eller en sur.
Nå men det hjalp på langt største delen, indtil en mand spørger på fliser jeg har lagt til salg og hvor jeg – grundet min nuværende træthed – bare havde taget nogle billeder og lagt op og skrevet til selvoptagning. Ingen mål. Intet. Og jeg burde af alle mennesker vide at folk vil spørger efter det, men jeg vidste faktisk ikke at der fandtes 3-4 forskellige slags af denne flise. Jeg trode at en flise var en flise. Anyway, jeg skulle ud til gården og noteret i min “HUSK DET NU” app (det hedder appen ikke, den hedder “Noter” og ligger på alle apple producter ved køb) at jeg skulle måle dem.
Før jeg overhoved når derud, får jeg denne her besked, fra en fyr der lige havde lavet et salgsopslag med en mast dåse og et æbleskrog og skrevet noget med “til selvafhentning. 600 kr.” tydeligt som en joke henvist til mig og mine efterhånden famøse opslag- opslaget var anmeldt til mig (admin) i gruppen og jeg slettet opslaget og personen, uden at vide at den opslagspersonen er den samme som ham flise personen jeg skriver med.
Indtil videre har jeg solgt for 4860 Kroner, af ting som folk har haft mega travlt med at nedgøre mig for at lægge til salg. En var så kæk at han skrev noget i retningen af: “Det lort kan du godt smide ud, det gør jeg hver dag. Hilsen tømreren” – hvad “tømreren” bare ikke vidste var, at jeg solgt netop de brædder til 500 kr til selvafhentning, som han åbenbart smider ud hver dag. Who is a idiot here??
TÆNK hvor meget gang i vores økonomi der ville være i Danmark, hvis folk lod være med at nedgøre andres forsøg på at sælge ting og brugte dén energi de bruger på at latterliggøre andre online, til selv at tage billeder, mål mv. og lave salgsopslag på nettet….. just saying. 30 Kr solgt der og 150 Kr. Solgt her, pludselig er du godt på vej mod 200 Kr og penge der kan mærkes.
———
Lige nu er klokken 23.40, det er torsdag d. 15. Oktober og jeg har mødtes med Lotte på en bar til en øl. Jeg er SÅ forkølet at jeg næsten ikke kan rumme mig selv, burde ha meldt afbud men det er SÅ sjældent at vi ses, at jeg holdt fast i aftale selv om jeg havde bedre af at være hjemme under dynen.
Anyway, forhåbentlig pga. mit helbred men jeg har en “dum” følelse inden i lige nu, som om noget er gået galt eller er forkert. Min mave ofrede sig så voldssomt da jeg kom hjem at hele mit badeværelse og gang lugtede af lort (for at sige det mildt) Hvis du nogensinde har prøvet at blive forpustet af at gå på toilet så ved du hvad jeg mener, når jeg siger at min krop ofrede sig…
Pga. Mine “dumme” følelser kom jeg lige til at tænke på de super søde mails jeg modtog i sidste weekend her på min blog mail. Jeg VED de er sendt afsted for at være sød men indholdet gør mig alligevel virkelig ked af det – også selv om jeg har brugt meget energi på ikke at tænke på det.
Det førte mig frem til at tænke på et ordsprog eller et saying jeg kender fra good omd Texas: “The best part of justice delay ⁃ Is justic anticipation” og til alle dem som har lavet falske jodels om mig, truet med afsløringen af en allerede offentlig blog, svinet mig, min person og min blog til: ONE DAY, så vender bordet. Måske først om 40 eller 60 år men det SKER, og spørgsmålet er så blot: er du klædt på til det? Mit gæt er nej…
——
I går aftes lå jeg og skrev ovenstående ⬆️ i WordPress appen på min telefon. Og som om universet vil sende et tegn, så er jeg åbenbart langt fra (desværre) den eneste der er blevet udsat for at få sit navn tilsvinet på den famøse jodel app.
Først så jeg denne artikel fra Jyllandsposten her til morgen og nu her til eftermiddag endnu en. Folk eller mennesker, specielt unge mennesker, er fuldstændig fra forstanden. Men dem om det, jeg kan og må ikke bruge mere tid på at tænke over det.
——
Specielt ikke, når jeg også her til morgen, fik et brev fra Styrelsen fra Patientklager ang. 2. del af min klage. Denne del er omkring det jeg mener er brud på tavshedspligt, når min psykiater-lærlings mand pludselig ved hvem jeg er og derfor kan informere min psykiater-lærling om at jeg har søgt et job i den virksomhed han er medejer af og det at jeg har søgt jobbet som privatperson bliver brugt imod mig på psykiatrisk hospital som beviser for hvilken slags person jeg er, i en helt anden sag – nemlig sagen hvor Fede Dorit beskylder mig for rammebrud på terapirammer hun selv har opsat. Det giver overhoved ingen mening.
Bid venligst lige mærke i ⬆️ hvornår de regner med at sagen er afgjort, hvilket bare er endnu en grund til at jeg aldrig ville lave en jodel om at jeg havde “vundet” sagen
– iøvrigt en sag hvor der aldrig vil være en vinder eller en taber, for det tillidsbrud og udøvelse af magtmisbrug jeg har oplevet på psykiatrisk hospital, vil aldrig nogensinde kunne tages væk. Måske det kan blive mindre med tiden, men desværre så passer dét jeg oplevede derude 100% med den fordomme og den frygt jeg har gået med HELE mit liv, om hvordan andre mennesker er og hvordan specielt psykiatrisk hospital ville være.
Jeg var SÅ LYKKELIG for at jeg blev taget godt imod derude, da jeg ankom i Januar 2017. ALLE mine fordomme blev gjort til skamme og jeg mødte den ene hjertevarme kvinde efter den anden, indtil jeg blev præsenteret for Cruelle de Ville og indtil det at søge et job blev gjort til en forkert handling.
Nogle gange så tænker jeg på, hvordan jeg ville havde været til jobbet, altså om jeg ville havde været god eller ej. Det er jo svært at sige, fordi jeg ikke fik det men jeg ville SÅ MEGET ØNSKE at jeg fik et arbejde og kom ud og mødte mennesker og kunne være glade smilende servicemindede overskudsagtige Deirdre-Ann igen. Jeg savner at leve.
Hver gang jeg tænker på jobbet – hvilket jeg jo kun gør pga. sagen her, da det ikke er sådan at jeg går rundt og drømmer om hvordan jeg ville have været i de snart hundrede jobs jeg har søgt i 2020 og fået afslag på – men hver gang jeg tænker på détte job, så tænker jeg altid på jobbet, på værelserne, på gæsterne, på sproget, på skranken, på kollegaerne, på lydene, på duftene, på it systemet, på deres hamrende elendige sociale medier og ditto website. Jeg tænker 99% af gangene aldrig på ejerne eller på min psykiater-lærling.
– jeg ville ØNSKE jeg tænkte på ejerne og på min psykiater-lærling, for så ville det give mere mening at de brugte jobsøgningen imod mig, fordi så ville jeg REELT SET havde søgt jobbet for at være tæt på min tidligere behandler, men fakta er bare, at det slet ikke hænger sådan sammen.
Hun er sød, virkelig virkelig sød og rummelig og gul min tidligere psykiater-lærling. Eller hun var, rettere sagt. Og jeg er lykkelig for at jeg fik muligheden for at opleve og ikke mindst opdage, at der findes mennesker som hender blandt alle de mennesketyper der findes på denne klode. Men hun er ikke en jeg nogesinde har set eller tænkt på, som en jeg ville sidde og drikke en kold øl med i min fremtidige kolonihave, eller sidde og tale i telefon med en tirsdag aften eller ose butikker med en lørdag formiddag. Aldrig. Det ved jeg med mig selv inden i. Men de ved åbenbart bedre derude, fordi de tilsammen har 30 års universitetsuddannelse og jeg kun har 3 og dét gør dem til altvidende orakler hvis ord er lov.
I fredags, ringede jeg til Styrelsen for Patientklager og spurgte indtil ovenstående brev. Hvis dét de har skrevet ind der, som klagepunkter de vil medtage, så betyder det at Juristen på psykiatrisk hosptial tog FEJL da hun til mødet 25. September påstod at Spørgsmål 8 + 9 + 10 hørte ind under sagen om Brud på Tavshedspligt og derfor IKKE kunne diskuteres til dialogmødet.
Jeg vidste godt at juristen tog fejl, jeg tænker endda at juristen selv vidste at hun tog fejl – men nu får hun det snart officielt papir på at hun tog fejl. Ufedt for region midtjylland at have en jurist der repræsentere dem, og som end ikke har brugt tid (nok) til at sætte sig ind i sagen hun skal deltage i, og derfor ikke kan skelne forkert og mangelfuld behandling fra brud på tavshedspligt.
Efter at havde talt med Styrelsen for Patientklager ringede jeg til Århus Vand, og lige dér følte jeg mig mere HØRT OG SET end jeg har gjort i hele 2020!!!! I kid you not!
Onsdag morgen fra 05.00 til 06.00 havde Århus Vand en lastbil stående ved indkørslen til vores ejendom, i tomgang. I en fucking TIME!! Inde på vores grund er der 2 runde kloakdæksler. På udkørsels arealet er der et firkantet brøndæksel. På fortorvet er der et rundt brøndæksel og på vejen er der en kloak rist.
Lige den cirkel af kloak har været et kæmpe problem, ikke for mig som sådan, men fordi det vrimler med rotter (de piler synligt henover vejen og fortorvene) og hver gang det har regnet, så falder brostenene mellem fliserne ned under fliserne – og det bliver værrer og værre
Dét har jeg anmeldt via Borgertip, sammen med defekte fliser, graffitti, sprungne gadelamper mv. som jeg helt ubevist ser når jeg går tur. Det er som om min hjerne er en fejldetektore.
Anyway, Århus Vand kommer så for at suge afløbene rene og grunden den irriterende tomgang liiiiige foran mit soveværelsesvindue, kikker jeg ud og ser tilfældigvis at de har løftet alle dækslerne.
Da de ENDELIG kører igen, er jeg lykkelig og tænker ikke mere over det. Bortset fra næste aften da jeg går i seng og bilerne begynder at kører frem og tilbage på vejen, ind af indkørslen og ud af indkørslen. HVER GANG EN BIL KØRER OVER ET AF BRØNDÆKSLERNE siger det “dunk dunk” – “dunk dunk” og så lige “dunk dunk” igen. 3 dæksler i træk, vip frem, vip tilbage, vip frem vip tilbage, vip frem vip tilbage.
Jeg var ved at blive fucking NUTS af den lyd – for det var en ny lyd og den er der HELE NATTEN HVER GANG en bil kører forbi.
Så jeg ringede rigtig rigtig sødt fredag morgen med min varmeste stemme og forklarede dem situationen og at jeg gerne ville at de sendte en ud, for at rense kanten og lægge dækslet korrekt på igen. Det lovede de hos Århus Vand men ærligt, så tænkte jeg at de ikke ville gøre det og at jeg nok selv ville ende med at måtte gå derud og fixe det.
Men I kid you not, mindre end 20 minutter senere gør Ella, fordi der står en mand lige foran vores vinduer og har løftet dækslerne og spuler dem rene, fejer, spuler og lægger dækslerne på igen. Min nattesøvn er atter tilbage til de normale forstyrrelser der er her i min hadelejlighed.
STORT TAK til Århus Vand, mit bæger kunne virkelig ikke rumme mere.
Jeg har desuden truffet den virkelig hårde og trælse beslutning at jeg må opsige min lejlighed i Spanien. Jeg skal derfor lige havde planlagt mit liv korrekt, så jeg kan tage ned og lægge alting til salg og få den tømt og senere igen, i december, skal jeg ned og male den og aflevere den retur til min udlejer.
Jeg er VIRKELIG ked af at jeg ikke kan beholde den og af at jeg ikke selv har benyttet den noget mere, men jeg har hele tiden været i en stresset økonomisk situation, der har gjort at de dejlige sommermåneder altid har været dem jeg har brugt til at udleje i, frem for at tillade mig selv at nyde feks. min fødselsdag dernede. Jeg har hele tiden været alene om at løfte alle byrder og om at træffe alle beslutninger og jeg har altid prioriteret penge før fornøjelser, fordi jeg er så panisk angst for at havne i kløerne på nogen økonomisk igen.
P.S: Jeg kan se at mine besøgstal i oktober er eksploderet, fra ca. 6-15 besøgende pr. dag til 89+ pr. dag. Jodlerne er ude med riven, ingen tvivl om det ligesom jeg tror min blog florere blandt diverse medarbejdere i psykiatrien i Danmark.
Hvad har DU på hjertet?